Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

61 Paradiis; men her, ligesom i Thomsons yndige Læredigt Aarstiderne, har Skildringen af Vegetationen kun kunnet udkastes i almindelige ubestemte Omrids. Jfolge dybe Kjen- dercs Dom angaaende den indiske Digtekunst individualiserer vel Kalidasas lignende indiske Digt, Ritusanhara, som er langt over halvandet tusinde Aar ældre, den kraftige Trope- natur med storre Livlighed; men det mangler den Inde, som i Thomsons Digtning udspringer af den i de højere Breder ejendommelige Gradationen i Aarstidernes Adskillelse, saasom t Overgangen fra det fugtige Efteraar til Vinterens Hvile samt fra Vinteren til det gjenoplivende Foraar, og som udspringer af Skildringen af Menneskenes arbeidsomme og glade Virk- somhed paa denne Aarstid. Gaae vi hernæst over til den oö nærmere liggende Tid, saa bemærke vi, at Prosaen siden den anden Halvdeel cif det attende Aarhundrede, dog fornemmelig den skildrende, har udviklet sig og med en ejendommelig Kraft. Om end Mas- sen af det Erkjendte, ifølge det til alle Sider udvidede Natur- studium, er øoxet i en overordentlig Grad, saa har dette dog ikke, under den specielle Videns Vægt, nedtrykket den intellec- tuelle Austuelse for de Faa, der have været istand til nogen hoi Begejstring. Denne intellektuelle Anffuelse (digterisk Sponlaneitets Værk) har langt snarere tiltaget i Omfang og Gjenstandenes Helhed, siden Blikket er trængt dybere »ed i Bjergenes Leiriug (i de lagdeelre Gravsteder for undergaaede Organisationer), i den geographiske Fordeling af Dyr og Planter, og endelig er blevet klarere med Hensyn til Men- nestestainmernes Slægtskab. Saaledes have Redenstaaende, ved at anspore Jndbildningskraftett, mægtigt virket til at op- live Naturfolels'en, til Contacten med Naturen og til den der- med uadffillelige Hang til fjerne Reiser, nemlig i Frankrig