Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

60 mig i Besiddelsen af den mindre Frihed!" Paa lignende Maade, men ogsaa ofte som Gjenklang af Gongoras Skole, vanziret ved Antitheser, vittige Lignelser oz Kunstuerier, er, i den standhaftige Prinds (el principe constanle) £>on Fernandos Tale til Kongen af 99 Vi bringe disse eakelte Erempler i Erindrirlg, fordi de vise, hvorledes i den dramatiske Digtnittg, der fornemmelig kun har med Begivenheder, Lideu- staber og Charaktererat gjore, „Beflrivelserne kun blive Afspeilin- ger af de handlende Personers Gemyt og Stemning. Shakespeare, der under deu bevægede Handlings Fremilen næsten aldrig par Tid eller Letlighed til med Flid at indlade sig paa Naturftil- dringer, maler ved Scener, ved de Handlendes Hentydninger og Gemytsbevægelse, Landflabet og Naturen, saaledes at vi lige- som troe at see den for os, at leve i Omgivelsen. Saaledes fole vi t S ommernatsdrommen os i Skoven, saaledes see vi i den sidste Scene af Kjobmanden fra Venedig det Maaueffin, som oplyser den varme Sommernat, uden at nogen af begge er skildret. Men en virkelig Naturftildring er den af Dover-Klippen i Kong Lear, hvor den sig van- vittig anstillende Edgar indbilder sin blinde Fader Gloster, gaaende paa Sletten, at de bestige Klippen. Svimmel- opvækkende er Skildringen af Blikket fra Hviden ned i det Dybe." 100 Naar en indre Livlighed med Hensyn til Følelserne og den storartede Simpelhed i Sproget saa vidunderlig hos Shakespeare virker til at oplive Anskueligheden og det indi- viduelle Naturudiryk, saa finde vi i Miltons ophøjede Digt- ning, det tabte Para diis, t Overensstemmelse med en saadan Compositions Væsen, selve Skildringen langt mere prægtig end anffuelig. Hele Phantasieus og Sprogets Rig- dom er udgydt i Skildringen af den blomstrende Natur i