Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
59 bukke under i Kampen for Fædrelandets Frihed, mangler ingenlunde Liv; men Ercillas Diction er slæbende, overfyldt med Egennavne og mangler ethvert Spor af digterisk Be- geistring.96 Denne Begejstring findes i flere Strophcr af Roman- cero caballeresco97; i Fray Luis de Leons religiøse Melancholie, f. Er. i hans „blide Nætter", uaar han besyn- ger de evige Lys (resplandores eternales) paa den stjerne- bedækkede himmel98; saavel som i Calderons store Aands- producter. „Da Spaniernes Comedie havde hævet sig til en hoi Grad af Fuldendthed", siger min ædle Ven Lud- vig Tieck, denne dybe Forster i hele den dramatiffe Litteratur, „finde vi t Calderons og hans Samtidiges Nomanzer og Canzoner ofte udmærket stjonne Skildringer af Havet, af Bjergene, af Haver og skovrige Dale: men dog stedse med allegorist Hentydning, og omgivet af en Glands, der ikke saa- vel lader os fole Naturens frie Luft, Bjergenes Sandhed og Dalens Skygge, som at der i harmonist og velkliugeude Vers gives en aandrig Beskrivelse, der stedse gjentager sig med smaa Nuancer." I Skuespillet Livet en Dr om (la vida es sueno) lader Calderon Prinds Sigismund be- klage Ulykken af sit Fangenstab, ved paa en yndig Maade at fremstille, som Modsætning, Friheden i hele den organiffe Na- tur. Her stildres Fuglenes Liv, „hvorledes de paa deres muntre Vinger tumle sig under Himlens Udstrakte Hvæl- ving", endvidere, hvorledes Fiskene, „neppe udsprungne as Nogn og Dynd, allerede soge det vide Hav, hvis Uendelighed neppe synes dem uendelig nok. Selv Bækken, snoende slg igjennem blomstrende Dale, yder Blomsterfloret sin frie Sti. Og derimod jeg," udraaber Sigismund fuld af Forivivlelse, „der har et hojere Liv, jeg stal ved min friere Aand sinde