Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
bukke under i Kampen for Fædrelandets Frihed, mangler
ingenlunde Liv; men Ercillas Diction er slæbende, overfyldt
med Egennavne og mangler ethvert Spor af digterisk Be-
geistring.96
Denne Begejstring findes i flere Strophcr af Roman-
cero caballeresco97; i Fray Luis de Leons religiøse
Melancholie, f. Er. i hans „blide Nætter", uaar han besyn-
ger de evige Lys (resplandores eternales) paa den stjerne-
bedækkede himmel98; saavel som i Calderons store Aands-
producter. „Da Spaniernes Comedie havde hævet sig
til en hoi Grad af Fuldendthed", siger min ædle Ven Lud-
vig Tieck, denne dybe Forster i hele den dramatiffe Litteratur,
„finde vi t Calderons og hans Samtidiges Nomanzer og
Canzoner ofte udmærket stjonne Skildringer af Havet, af
Bjergene, af Haver og skovrige Dale: men dog stedse med
allegorist Hentydning, og omgivet af en Glands, der ikke saa-
vel lader os fole Naturens frie Luft, Bjergenes Sandhed og
Dalens Skygge, som at der i harmonist og velkliugeude
Vers gives en aandrig Beskrivelse, der stedse gjentager sig
med smaa Nuancer." I Skuespillet Livet en Dr om
(la vida es sueno) lader Calderon Prinds Sigismund be-
klage Ulykken af sit Fangenstab, ved paa en yndig Maade at
fremstille, som Modsætning, Friheden i hele den organiffe Na-
tur. Her stildres Fuglenes Liv, „hvorledes de paa deres
muntre Vinger tumle sig under Himlens Udstrakte Hvæl-
ving", endvidere, hvorledes Fiskene, „neppe udsprungne as
Nogn og Dynd, allerede soge det vide Hav, hvis Uendelighed
neppe synes dem uendelig nok. Selv Bækken, snoende slg
igjennem blomstrende Dale, yder Blomsterfloret sin frie Sti.
Og derimod jeg," udraaber Sigismund fuld af Forivivlelse,
„der har et hojere Liv, jeg stal ved min friere Aand sinde