Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

63 de vakte Følelser; der fattes næsten Alt, hvad der frem- springer af den hemmelighedsfulde Analogie, mellem Gemyts- bevægelserne og Sandseverdenens Phænomener. I Jean Jaques Rousseaus, i Bernardin de St. Pierres og i Chateaubriands Værker aander derimod en dybere Følelse og et friskere Liv. Naar jeg her omtaler den Førstnævntes henrivende Veltalenhed, de maleriske Scener i Clarens og Meillerie ved Leman-Soen, saa er det, fordi i denne lidet lærde, men ivrige Plantesamlers Hovedværker (de ere omtrent tyve Aar ældre end Buffons phautasierige Ver- den sepocher ^) Begejstringen fornemmelig aabenbarer sig i Sprogets dybeste Ejendommelighed, ja i en Prosa, der ud- vælder ligesaa rig som Klopstocks, Schillers, Göthes og Byrons udødelige Digtninger. Selv der, hvor det ikke er hans Hensigt at yttre Noget, som umiddelbart knytter sig til Studium af Naturen, fole vi dog Kjcerligheden til dette for- højet ved et Trylleri, der ligger i hans poetiffe Fremstilling af Naturlivet, selv om det kun angaaer de snevreste, os mest velbekjendte Jordrum. Idet vi atter vende tilbage til Prosaikerne, dvæle vi gjerne ved det mindre Værk, til hvilket den største Deel af Bernardin de St. Pierres litteraire Berømthed er knyttet. Paul og Virginia, et Værk som neppe i nogen anden Litteratur finder sin Lige, er det ukunftlede Naturbillede af en D midt i det tropiske Hav, hvor tvende yndige Skik- kelser, snart beskjærmede af Himlens Blidhed, snart truede af Elementernes mægtige Kamp, malerisk stues i Skovens vilde Plantefylde som og paa Slættens blomsterrige Tæppe. Her saavel som i la Chaumiére indienne, ja selv i les Études de la Nature, der, som beklageligt er vanziret ved eventyr- lige Theorier og physikalffe Urigtigheder, er Synet af Havet,