Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

72 stand for Kunsten. Begge behandledes kun som en Bisag. Idet Landstabsmaleriet var andre Diemed Underordnet, tjente det i lang Tid kun til Baggrund for historiske Kompositioner, eller til Ornament t Freskomalerier. Paa lignende Maade sandseliggjorde den episte Digter ved en malerisk Beftrivelse af Landflabet — jeg kunde her atter sige af Baggrunden, foran hvilken de handlende Personer bevæge sig — Skueplad- sen for en historist Begivenhed. Kunsthistorien, viser hvorle- des Bisagen efterhaanden blev til Hovedsagen i Fremstillingen; hvorledes Landstabsmaleriet, afsondret fra det historists, blev til en særegen Art; hvorledes de menneskelige Skikkelser snart kuns tjente til Staffage i en Bjerg- eller Skovegn, paa en Sokyst eller i et Haveanlæg. Adskillelsen af de to Arter, Historie- og Landskabsmaleriet, er saaledes, idet den begunsti- gede Kunstens Fremskridt paa forstjellige Dannelsestrin, bleven forberedt efterhaanden og man har med Nette bemærket, at naar Maleriet hos de Gamle overhovedet var Plastiken un- derordnet, er navnligen Følelsen for den Skjonhed i Laudffa- bet, som Penselen stal gjengive, ikke nogen antik, men en moderne Følelse. Der maatte vistnok allerede i Grækernes ældste Male- rier findes en graphiff Antydning af en Egns Eiendommelig- hed, naar, for at anfore enkelte Erempler, Mandrokles fra Samos ifolge Herodotö^ Beretning lod Hærens Overgang over Bosporus fremstille for den store Perserkonge, eller naar Po- Ipgiiot7 malede Trojas Undergang i Leschen i Delphi. Blandt de Billeder, som den ældre Philostrat bestriver, omtales endog et Landskab, hvori man saae Nog stige op fra Toppen af en Vulkan og Lavastromme udgyde sig i det nærliggende Hav. I denne meget forviklede Komposition af et Prospekt af syv