Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

73 Der troe de nyeste Kommentatorer endog at gjenkjeude en Fremstilling af en virkelig Egn, den lille æoliske eller lipariste Vulkangruppe Norden for Sicilien. Det perspektivifle Thea- termaleri, hvorved Opførelsen af Wschylus's og Sophokles's Mesterværker forherligedes, udvidede efterhaanden denne Deel af Kunstens Omraade^, idet det forøgede Trangen til en stuffende Efterligning af livloft Gjenstande, saasom Bygninger Skove og Klipper. Fra Skuepladsen, ved Uddannelsen af Stenograph ten, gik Landskabsmaleriet hos Grækerne og de efterlignende Ro- mere over til de med Soiler smykkede Haller, hvor lange Vægflader forst bedækkedes med simple Naturscener10, men kort efter med store Prospekter af Byer, Sokyster og store Græsgange, paa hvilke Qvæghjorder græsse." I den Au- gustiske Tidsalder var det især den romerske Maler Ludius, som vel ikke opfandt, men gjorde saadanne smukke Vægpry- delser almindeligt yndede^ og oplivede dem med en Staffage af smaa Figurer?s Næsten paa samme Tid, ja endnu et halvt Aarhundrede tidligere finde vi allerede hos Judierne i Vikra- madityas glimrende Tidsrum Landskabsmaleriet omtalt som en meget ovct Kunst. I det henrivende Drama Sakuntala seer Kong Duschmauta sin Elskedes Billede. Han er ikke forusiet med det; thi han vil, „at Malerinden stal afbilde de Steder, som især er c Veninden kjære; Malini Floden med en Sandbanke, hvorpaa de rode Flamingoer staac; en Bakke- række, som slutter sig til Himalaya Bjerget, og Gazeller, der have leirct sig paa Bakkerætten." Dette er ikke ringe For- dringer; de tyde i det miiitfte paa Troen om Muligheden af at udfore en forviklet Komposition. Efter Cæsurerne optraadte Landskabsmaleriet i Nom som en egen, afsondret Kunst; men ifølge det Meget, som Ud-