Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

74 gravningerne i Herkulaneum, Pompeji og Stabice vise os, vare disse Naturbilleder ofte kun landkortagtige Oversigter over Egnen, eller befattede sig mere med at fremstille Kyststæ- der, Villaer og Kunsthaver, end den fri Natur. I Landsta- bet syntes næsten ene det hyggeligt Beboelige øg ikke det, som vi kalde vildt og romantisk, at være tiltrækkende for Grækerne og Romerne. Efterligningen kunde være noiagtig, forsaavidt en ofte forstyrrende Skødesløshed i Perspektivet øg en Stræben efter en engang vedtagen Anordning tillode det; ja de arabefkagtige Kompositioner, som den strenge Vi- truvius misbilligede, forenede, idet de vendte rhythmist til- bage og vare genialt opfattede, Dyre- og Planteskikkelser; men for at betjene mig nf en Wring af Otfrid Müller14, „Aandens ahnelsesfulde Tusmørke, hvormed Landskabet tilta- ler os, forekom de Gamle, ifølge deres Sindsretning, at være ude af Stand til at modtage nogen kunstnerisk Uddannelse; deres Landskaber vare snarere Udkastede spøgende, end med Alvor og Følelse." Vi have betegnet Analogien i den Udviklingsgang, hvor- ved to Midler til at fremstille Naturen paa en anstuelig Maade, ved Sproget — det begejstrede Ord — og ved gra- phiske Efterligninger, efterhaanden opnaaede en vis Selvstæn- dighed i de« klassiske Oldtid. Det, som de i den sidste Tid saa heldigt fortsatte Udgravninger i Pompeji vise os af an- tikt Lattdffabsmaleri i Ludius's Maneer, horer sandsynlig- viis til et eneste og det et meget kort Tidsrum^ fra Nero til Titus; thi 16 Aar førend det berømte Udbrud af Vesuv var Byen allerede engang bleven aldeles odelagt ved Iord- stjcelv. Den sildigere kristelige Malerkunst vedblev, ifolge sin Kunstcharakteer, fra Konstantin den Store til Begyndelsen af