Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

83 ved det Fcedre landske og Indførte t Planteriget, har det gjen- nemlobet en snev.rere Kreds, men ogsaa i demle fandt hoit begavede Kunstnere, som Carracci'erne, Gaspard Poussin, Claude Lorrain og Nuysdael, Plads nok til ved Afverling L Trceskikkelserue og Belysningen at fremtrylle de heldigste og mangfoldigste Frembringelser. Det, Kunsten endnu har at vente, og hvortil jeg maatte hentyde for at minde om det gamle Forbund mellem Naturvidenskaben, Poesien og Kunstfolelscn, vil ikke forringe hine Mesterværkers Berømmelse; thi, som vi alt ovenfor have bemærket, i Landstabsmaleriet, ligesom t en- hver anden Green af Kunsten, maa man fljelue imellem det, som deu sandselige Befluelse og umiddelbare Iagttagelse avle af et mere indskrænket Slags, og det Ubegrcendsede, som sti- ger op af Følelsens Dybde og den idealiserende Aandskrafts Styrke. Det Storartede, som Landsstabsmaleriet som en mere eller mmdre begejstret Naturdigtning ftylder denne stabende Aandskraft — jeg henviser her til Trinfølgen i Træernes Former hos Nuysdael og Eoerdingen gjennem Claude Lorrain og op til Poussin og Hanitibal Carracci — er, ligesom det med Indbildningskraft begavede Mermeske, ikke Noget, der er fæugslet til Jordeil. Den lokale Jttdskrættknmg spores ikke hos dc store Mesters i Kuirstett; men Udvidelsen af den sandselige Synskreds, Bekjendtftabet med ædlere og storre Naturformer, med Tropeverdenens yppige Livsfylde yde den Fordeel, at de ikke alene bidrage til at berige det legemlige Underlag for Landskabsmaleriet, men ogsaa til at gjore Følelsen livligere og foroge den skabende Kraft hov mindre begavede Kuilftnere. Det være mig tilladt her at erindre orn de Betragtnin- ger, som jeg for næsten et halvt Aarhundrede siden har med- deelt i en lidet læst Afhandling: Ideell zu einer Phy- siognomik der Gewächse,26 Betragtninger, der ftaae i 6'