Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92 —
Det færøiske Havfiskeri er saa godt som udelukkende baseret
paa Torsken, i ringere Grad tildels ogsaa paa Langen, Kulleren,
Brosmen og Sejen. Desuden fiskes der lidt Helleflynder; men
derimod er Silden desværre endnu ikke Genstand for noget Stor-
fiskeri fra færøisk Side, skønt Havet omkring Færøerne, efter Sigende
skal være rigt paa Sild1) ligesom omkring Shetlands- og Ørkenøerne,
hvor der drives et storstilet Drivgarnsfiskeri efter Sild. Man maa
derfor haabe, at Forsøg i denne Retning ikke maa lade vente
længe paa sig; Oparbejdelsen af et Sildefiskeri i Lighed med det
nys omtalte fra de engelske Øer vilde, selv efter meget mindre Maale-
stok, være til uhyre Gavn for Færøerne.
Næsten al den af Fiskeskibene fangede Fisk tilberedes som Salt-
fisk (Klipfisk), idet den saltes løst ned i Lasten for senere efter endt
Fisketur at bringes i Land og behandles paa den tidligere omtalte
Maade. Saltfisken bliver derfor langt den vigtigste Eksportartikel.
Dog sælges en Del Torsk og lidt Helleflynder levende. Mange af
Skibene er nemlig forsynede med Dam, hvori de bringer Fisken levende
til Markedet i England (Aberdeen, Grimsby o. s. v.), Holland o. s. v.,
undertiden endog København. Ifølge Statistikken solgtes saaledes i
1901 af færøiske Fiskeskibe 25,981 Stkr. levende Torsk, fiskede ved
Færøerne og Island.
Havfiskeriet ved Færøerne begynder i Almindelighed i Midten af
Februar Maaned paa Bankerne omkring Øerne og slutter gerne af
i Maj eller først i Juni, undertiden noget før, undertiden noget
senere, eftersom Udbyttet er. Der fiskes da i Reglen paa Dybder ned
til ca. 70 Favne eller endog mere; saaledes fiskes der Lange paa sær-
lige Lange-„meö“ omkring 90 Favne.
De Fartøjer, som hører hjemme paa Suderø (den sydligste af
Øerne), — i 1901 var der 36 —, fisker gerne paa den store Færø-Banke
Sydvest for Færøerne (se Dybdekaartet, Tavle I), hvorimod Fartøjerne
hjemmehørende paa de nordligere Øer, — i 1901 var der 51 Skibe —
navnlig fisker paa Bankerne Vest, Nord og Øst for disse Øer; mindst
fiskes der vistnok paa Bankerne Sydøst for Færøerne.
Efter at Bankfiskeriet ved Færøerne er ophørt, og Skibene har
været inde paa deres Hjemsteder for at losse Fisken, gaar de til Is-
land paa Sonirnerfiskeri (se heroin senere under Island), enkelte
undertiden først til Rockall. Fiskeriet ved Island begynder gerne i
Slutningen af Maj, for nogles Vedkommende dog først i Juni, og ved-
varer til Slutningen af September. Saa godt som alle de færøiske
Skibe fisker i Sommertiden ved Island; af de 85 Skibe, som i 1901
drev Fiskeri, fiskede saaledes de 83 ved Island. Fisketiden ved Island
er i Reglen længere end ved Færøerne; i 1901 var den saaledes ifølge
’) Jeg kan i denne Henseende oplyse, at jeg har iagttaget overordentlig store
Stimer af spæd Sildeyngel ved Færøerne (se f. Eks. Side 83).