Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 91 store Fiskevandringer, som afhænger af de øjeblikkelige'Tilstande i Havet. I Aaret 1899 dræbtes der ved Færøerne ca. 2000 Grind og de fleste af disse paa et enkelt Fangststed. 2. Havfiskeriet. Det færøiske Havfiskeri foregaar dels paa Bankerne omkring Færøerne, dels ved Island, og drives fra Dæksfartøjer, hvoraf største Delen er gamle engelske Sejltrawlere, opkøbte i Grimsby eller andre Steder i England, efter at det engelske Sejltrawlfiskeri gik tilbage og lor største Delen afløstes af et Damptrawlfiskeri. Antallet af de paa Fig. 9. Fiskekutter af den engelske Type, som er almindeligst paa Færøerne og Island. bærøerne hjemmehørende Fiskeskibe var i 1901 (ifølge Fiskeristati- stikken) 87i) med en samlet Drægtighed af 6904 Tons, af disse er de allerfleste kutterriggede, ganske enkelte Skonnerter eller Slupper; de har gennemsnitlig en Drægtighed af ca. 80 Tons (fra 19—103 I ons) og fra 8 — 16 (hyppigst 12—16) Mands Besætning. Ifølge Med- delelse af en færøisk Skibsrheder staar de i Almindelighed i G—10,000 Kroner. Som Fiskeredskab bruges saa godt som stedse Haand snøre med 2—5 Kroge, der i Reglen agnes med iset Sild, som opbevares om Bord i Fryserum, (eller ogsaa anden Agn, se under Kystfiskeriet); af og til bruges ogsaa Langliner. 2) I de allersidste Aar er Antallet yderligere vokset, saa at der nu (i 1904) findes omtrent 100 Dæksfartøjer hjemmehørende paa Færøerne. 1 Aaret 1874 var Antallet 10.