Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 91
store Fiskevandringer, som afhænger af de øjeblikkelige'Tilstande i
Havet. I Aaret 1899 dræbtes der ved Færøerne ca. 2000 Grind og
de fleste af disse paa et enkelt Fangststed.
2. Havfiskeriet.
Det færøiske Havfiskeri foregaar dels paa Bankerne omkring
Færøerne, dels ved Island, og drives fra Dæksfartøjer, hvoraf største
Delen er gamle engelske Sejltrawlere, opkøbte i Grimsby eller andre
Steder i England, efter at det engelske Sejltrawlfiskeri gik tilbage og
lor største Delen afløstes af et Damptrawlfiskeri. Antallet af de paa
Fig. 9. Fiskekutter af den engelske Type, som er almindeligst
paa Færøerne og Island.
bærøerne hjemmehørende Fiskeskibe var i 1901 (ifølge Fiskeristati-
stikken) 87i) med en samlet Drægtighed af 6904 Tons, af disse er
de allerfleste kutterriggede, ganske enkelte Skonnerter eller Slupper;
de har gennemsnitlig en Drægtighed af ca. 80 Tons (fra 19—103
I ons) og fra 8 — 16 (hyppigst 12—16) Mands Besætning. Ifølge Med-
delelse af en færøisk Skibsrheder staar de i Almindelighed i G—10,000
Kroner.
Som Fiskeredskab bruges saa godt som stedse Haand snøre
med 2—5 Kroge, der i Reglen agnes med iset Sild, som opbevares
om Bord i Fryserum, (eller ogsaa anden Agn, se under Kystfiskeriet);
af og til bruges ogsaa Langliner.
2) I de allersidste Aar er Antallet yderligere vokset, saa at der nu (i 1904) findes
omtrent 100 Dæksfartøjer hjemmehørende paa Færøerne. 1 Aaret 1874 var Antallet 10.