Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fra (f. Eks. Norge, Shetlands- og Ørkenøerne), medens der paa
den anden Side undertiden kan være Sild i Overflod. Til stor Gavn
er i denne Henseende de Ishuse, som nu findes paa de større
Pladser, og hvori Silden opbevares i fersk, frossen Tilstand, indtil
den skal benyttes som Agn.
Under det færøiske Kystfiskeri kan nævnes Fangsten af Grind
(Globiocephalus melas) og andre Smaahvaler. Denne Fangst er alminde-
lig bekendt gennem talrige Beskrivelser, og behøver derfor ikke at
omtales udførligt. Grindefangsten bestaar i, at Hvalerne flokkevis
drives ind i Fjorde eller Vige med flad Strand, hvor de da dræbes
Fig.8. Grindefangst paa Færøerne. Den dræbte Grind ligger i Stranden.
eller, hvis man ikke overkommer dem alle paa en Gang, foreløbig
stænges inde ved Hjælp af svære, stormaskede Garn, der spændes
tværs over den Bugt eller Fjord, hvor man har drevet dem ind. De
vigtigste Pladser for Grindefangsten er Midvaag og Sørvaag paa Vaagø
og Vestmanhavn i Sundet mellem Vaagø og Strømø, alle Steder be-
liggende paa Øernes vestlige Kyster, hvoraf man tør slutte, at Grinde-
hvaltrækket finder Sted fra Vest eller Sydvest fra Atlanterhavet.
Grindedrabet, der kan betegnes som en ejendommelig nationalfærøisk
Hvalfangst, er altid en stor Begivenhed, hvori en Mængde Mennesker
tager Del. Fordelingen af Udbyttet er underkastet visse Regler, der
for udenforstaaende synes meget indviklede. Af Grinden spises Kødet
og Spækket, eller der vindes Tran af det sidste.
Udbyttet af Grindefangsten er fra Aar til andet meget vekslende
ligesom f. Eks. Sildefiskeri og alt andet Fiskeri, der er baseret paa