Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

 — 99 — Desuden fiskes en Del Havkat (isl. „stejnbitur“), Helleflynder, Skade {Raja batis) ogHavkal {Somniosus microcephalus); langt den vigtigste Del af Havkalfiskeriet, som iøvrigt er i Tilbagegang, foregaar dog paa aaben Sø fra Dæksfartøjer. Endelig maa nævnes Sten- bideren (Cyclopterus lumpus, isl. „hrognkelsi), paa hvilken der flere Steder drives et efter islandske Forhold betydeligt Fiskeri, og Silden, som ofte fanges i Mængde i Fjordene. Baadene, som anvendes til Kystfiskeriet af de islandske Fiskere, er af meget forskellig.Størrelse og Bygning. Deres Antal er i jævn Tiltagen. Ifølge den islandske Fiskeristatistik deltog i 1897 1717 aabne Baade i Fiskeriet, i 1902 2119, hvoraf de 1502 var Smaabaade jned 2—4 Mands Besætning, Resten større Baade („Seks-“, „Otte-“, „li- , „ 1 olvaaringer“), de største med indti] 15—18 Mands Besætning. Af don Side 104 anførte Statistik over Kystfiskeriet ser man for hvert Aar tydeligt, hvorledes det forholdsvise Antal store Baade er størst paa Sydlandet, mindre paa Vestlandet, endnu mindre paa Nordlandet og mindst paa Østlandet, medens det forholdsvise Antal Smaabaade samtidig tiltager fra Sydlandet til Vestlandet, derfra til Nordlandet og fra Nordlandet atter til Østlandet. De fleste af de store Baade hører saaledes hjemme paa Sydlandet (tildels ogsaa paa Vest- landet), hvorimod der paa Nord- og navnlig paa Østlandet væsentligst kun findes Smaabaade. Dette staar dels i Forbindelse med, at Fiskeriet lier for en stor Del er et Fjordfiskeri, medens Sydlandets Kyst er langt mere aaben og derfor kræver større, mere sødygtige Baade, dels med at Fiskeriet ved de nordlige og østlige Kyster først begynder i den niere rolige Aarstid langt senere end paa Sydlandet. Paa de større Baa.de bruges naturligvis ofte Sejl. Sejlføringen er meget forskellig, men paa dette kan jeg ikke komme nærmere ind her. Ejendommelige er de store, tomastede Baade, som findes enkelte Steder paa Sydlandet, for Eksempel paa Vestmannaøerne; en saadan er afbildet i Figur 13. Antallet af disse store Baade er dog af- tagende. De er ogsaa temmelig upraktiske og kræver omtrent lige saa stor Bemanding som Dæksfartøjerne, der er langt mere uafhængige af Vejret og bedre i Stand til at følge med Fiskenes Vandringer. Paa flere Steder (Isafjord, Önundarfjord, Seyöisfjord osv.) er man i de sidste Aar begyndt at bruge Motorbaade, som forhaabentlig snart vil finde endnu større Udbredelse. Ligesom paa Færøerne gaar Baadene i Reglen ud paa Fiskeri om Morgenen og vender hjem om Aftenen, hvorefter de trækkes paa Land; dette er ofte en besværlig Sag med de store, tunge Baade, men er paa mange Steder nødvendigt paa Grund af Kysternes Ubeskyttethed. De store Baade gaar indtil c. 10 Kvartmil til Søs, de smaa med kun et Par Mands Besætning naturligvis ikke saa langt. Det kan ogsaa undertiden være haardt nok at bjærge sig i den voldsomme Sø, der