Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

100 — især i den urolige Vinter- og Foraarstid med meget kort Varsel kan rejse sig ved Islands mod Oceanet aabne Kyster. Islændernes Kystfiskeri er dels et Krogfiskeri, dels et Fiskeri med bundne Redskaber. Krogfiskeriet er her ligesom paa Færøerne langt det vigtigste. Der anvendes baade Haandsnøre og Langliner, hvoraf de sidste kan have indtil 2—3 Tusinde Kroge, men i Reglen dog mindre. Lang- linerne sættes i Reglen langs Bunden, kun paa nogle af de sydøstlige Fjorde (f. Eks. Berufjord) sættes de som tidligere omtalt højere oppe i Vandet, idet der fastgøres Korkstykker eller lignende til dem, hvorved Fig. 13. Fiskerhaad („Otteaaring“) fra Vestmannaøerne (Sydlandet). Efter Fotografi af Hr. Fotograf Eymundsson, Reykjavik. de bæres oppe. Ved Anvendelsen af denne Slags Liner („kaflinur“) har man et direkte, praktisk Bevis for, at Fisken (l orsken) her ofte forlader Bunden og færdes oppe i Vandet. Til Agn bruges omtrent det samme som paa Kærøerne, og Silden er ogsaa her den vigtigste Agn. Paa nogle Steder, især Nordvest- landet, anvendes meget den store Musling, som Islænderne kalder „küfisk“ [Cyprina islandica). Man ser her paa flere al Fjordene (f. Eks. Önundarfjord, Isafjord) et ejendommeligt Fiskeri efter denne Musling ved Hjælp af store, tandede Skrabere, som ros ud til nogle Favnes Dybde, hvorefter de trækkes i Land ved Hjælp af et Spil paa Strandbredden. Paa nogle Steder har der fundet et saa kraftigt Fiskeri Sted efter denne Musling, at de store Individer næsten er opfiskede. Den anses ogsaa for god Agn og holder sig længe.