Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
Her paa Nordvestfjordene er ogsaa den store Blæksprutte
Ommatostrephes todarus (paa islandsk „smökk“) i frisk eller saltet Til-
stand en ret almindelig Agn. Især i Eftersommeren kan man linde
den i Mængde paa Strandbredden, hvor den er løbet i Land, men
desuden fiskes den med en egen Slags Blækspruttekroge, et Stykke
Bly, som er malet rødt, og i hvis nedre Ende der findes en Kreds af
opadbøjede Kroge. Af og til bruges ogsaa Tobiser til Agn, dog vist-
nok altfor lidt i Forhold til den Mængde, hvori disse Fisk findes
paa mange Steder. At Tobiserne er meget yndede baade af Torsk,
Kuller, Hvilling og andre Fisk, har jeg ofte kunnet overbevise mig
oin ved at aabne Maverne paa disse og finde dem fuldproppede
med Tobiser. — Enkelte Steder paa Nord- og Østlandet benyttes
Lodde (Mallotus) lidt som Agn, men er ikke meget anset dertil, da
den kun skal holde sig saa kort.
Langt den vigtigste Fisk for Krogfiskeriet er Torsken og tildels
ogsaa Kulleren. De Steder, hvor der drives Fiskeri af Islændere
efter Torsk (og andre Torskefisk: Kuller, Lange, Sej, Brosme) kan ses
af Kaartet Tavle IX, hvor Kystfiskeriet med aabne Baade er afsat
med blaa Farve. Man ser heraf, at der fiskes med aabne Baade
langs Størstedelen af Islands Kyststrækning, mest dog paa Vestkysten
og den vestlige Del af Syd- og af Nordkysten. Paa den østlige Del
af Sydkysten, nemlig omtrent fra Portland til Hornene er der en lang
Strækning, hvor saa godt som intet Fiskeri finder Sted. Denne Stræk-
ning er ogsaa kun tyndt befolket, og her findes ingen Tilflugtssteder
for Oceanets voldsomme Brænding. Langs den østligste Del af
Nordkysten er Fiskeriet af samme Grunde meget sparsomt. Paa
Østkysten er Baadfiskeriet især indskrænket til Fjordene og deres
Mundinger; i de senere Aar er man dog ogsaa her begyndt at gaa
længere til Søs.
Som man ogsaa vil kunne forklare sig af, hvad der i foregaaende
Kapitel er sagt om Torskens Biologi, foregaar Fiskeriet ikke paa samme
Aarstid ved alle Islands Kyster, og den dybere Grund hertil ligger i de
meget forskellige hydrografiske Forhold i Forbindelse med Torskens
Egenskab af en udpræget Vandrefisk.
Paa Sydkysten og den sydlige Del af Vestkysten fiskes der hele
Aaret, men det vigtigste Fiskeri begynder i Februar for at vare ved
til midt i Maj, og Genstand for Fangsten er især den store Banktorsk,
der paa den Tid er tæt inde under Kysten for at gyde.
Paa Nordvestlandet begynder Fiskeriet senere end paa Sydlandet,
nemlig i April og først i Maj, og den Torsk, der viser sig her paa
denne Tid, er gerne mager, udgydt Fisk. Fiskeriet vedvarer ti] Oktober
eller November, (dette er forskelligt paa de forskellige Fjorde og