Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

101 Her paa Nordvestfjordene er ogsaa den store Blæksprutte Ommatostrephes todarus (paa islandsk „smökk“) i frisk eller saltet Til- stand en ret almindelig Agn. Især i Eftersommeren kan man linde den i Mængde paa Strandbredden, hvor den er løbet i Land, men desuden fiskes den med en egen Slags Blækspruttekroge, et Stykke Bly, som er malet rødt, og i hvis nedre Ende der findes en Kreds af opadbøjede Kroge. Af og til bruges ogsaa Tobiser til Agn, dog vist- nok altfor lidt i Forhold til den Mængde, hvori disse Fisk findes paa mange Steder. At Tobiserne er meget yndede baade af Torsk, Kuller, Hvilling og andre Fisk, har jeg ofte kunnet overbevise mig oin ved at aabne Maverne paa disse og finde dem fuldproppede med Tobiser. — Enkelte Steder paa Nord- og Østlandet benyttes Lodde (Mallotus) lidt som Agn, men er ikke meget anset dertil, da den kun skal holde sig saa kort. Langt den vigtigste Fisk for Krogfiskeriet er Torsken og tildels ogsaa Kulleren. De Steder, hvor der drives Fiskeri af Islændere efter Torsk (og andre Torskefisk: Kuller, Lange, Sej, Brosme) kan ses af Kaartet Tavle IX, hvor Kystfiskeriet med aabne Baade er afsat med blaa Farve. Man ser heraf, at der fiskes med aabne Baade langs Størstedelen af Islands Kyststrækning, mest dog paa Vestkysten og den vestlige Del af Syd- og af Nordkysten. Paa den østlige Del af Sydkysten, nemlig omtrent fra Portland til Hornene er der en lang Strækning, hvor saa godt som intet Fiskeri finder Sted. Denne Stræk- ning er ogsaa kun tyndt befolket, og her findes ingen Tilflugtssteder for Oceanets voldsomme Brænding. Langs den østligste Del af Nordkysten er Fiskeriet af samme Grunde meget sparsomt. Paa Østkysten er Baadfiskeriet især indskrænket til Fjordene og deres Mundinger; i de senere Aar er man dog ogsaa her begyndt at gaa længere til Søs. Som man ogsaa vil kunne forklare sig af, hvad der i foregaaende Kapitel er sagt om Torskens Biologi, foregaar Fiskeriet ikke paa samme Aarstid ved alle Islands Kyster, og den dybere Grund hertil ligger i de meget forskellige hydrografiske Forhold i Forbindelse med Torskens Egenskab af en udpræget Vandrefisk. Paa Sydkysten og den sydlige Del af Vestkysten fiskes der hele Aaret, men det vigtigste Fiskeri begynder i Februar for at vare ved til midt i Maj, og Genstand for Fangsten er især den store Banktorsk, der paa den Tid er tæt inde under Kysten for at gyde. Paa Nordvestlandet begynder Fiskeriet senere end paa Sydlandet, nemlig i April og først i Maj, og den Torsk, der viser sig her paa denne Tid, er gerne mager, udgydt Fisk. Fiskeriet vedvarer ti] Oktober eller November, (dette er forskelligt paa de forskellige Fjorde og