Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
102 — varierer desuden fra Aar til andet). Dog fiskes der hele Aaret, naar Vejret tillader det, ved Isafjordsdybet, hvor der jo ogsaa skal tindes Torsk med Rogn allerede i Februar (se Side 58). Ved Isafjord findes Islands største Fiskerleje, Bolungarvik, som ogsaa har en fortræffelig Beliggenhed tæt ved den dybe Isafjord-Rende. Paa Østlandet begynder Fiskeriet atter senere, nemlig i Reglen først i Begyndelsen af Juni for i Almindelighed at naa sit Maksimum i Begyndelsen af Juli og sluttes henimod Jul, og det samme er Til- fældet ved den vestlige Del af Nordlandet. Ved den østlige Del af Nordlandet indtræffer det i Almindelighed senere end længere vest paa (se ogsaa Side GO), men er i det hele taget ikke særdeles betydeligt. Man vil saaledes se, at Fiskerierne ved Syd- og Sydvestkysten især maa betegnes som Fora ars fiskerier, ved Nord- og Østlandet som Sommer- tildels ogsaa Efter aa rsf i s ker i er, medens Nord- vestlandet i denne Henseende, som i saa mange andre, indtager en Mellemstilling. Jeg har nedenfor efter den islandske Fiskeristatistik for Aarene 1899—1902 anført Udbyttet, dels af Fiskeriet fra aabne Baado (Side 104), dels af Dæksfartøjernes Fiskeri (Side 113). Det vil have sin Interesse at se lidt nærmere paa denne Statistik, hvor ogsaa Antallet af aabne Baade af forskellig Størrelse er opført. Undersøger man Udbyttet af Baadfiskeriet et enkelt Aar f. Eks. 1899, finder man, at der i Sydamtet fangedes ialt 1,021,000 Stk. Torsk, i Vestamtet 1,633,000, i Nordamtet 1,419,500 og i Østamtet 1,567,500 Stk. Disse Tal har i og for sig ikke saa stor Interesse, naar man ikke véd noget om, hvor lang Tid og hvor intensivt der har været fisket paa de forskellige Steder, og herom oplyser Statistikken naturligvis intet; men af Betydning er det, at den islandske Statistik skelner mellem Stortorsk (mere end 18 Tommer lårige i afnakket Tilstand) og Srnaatorsk. Regner man nu for hvert af Amterne ud, hvormange pro Cent af det samlede Antal Torsk, der er Stortorsk, og hvor mange Srnaatorsk, faar man følgende: Samlede Antal Torsk Heraf Stortorsk i % Heraf Srnaatorsk i °/0 Sydamtet 1021000 67°/o 33°'o Vestamtet .... 1633000 41°/o 59% Nordamtet.... 1419500 32% 68% Østamtet 1567500 27% 73°/o Af denne Tabel ser man meget tydeligt, at der fanges forholdsvis langt de fleste Stortorsk i Sydamtet. Endvidere ses det, at dersom man herfra gaar Vest og Nord om Landet, aftager det procentvise Antal af Stortorsk, medens Antallet af Srnaatorsk tiltager, saa at Sydamtet