Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102 —
varierer desuden fra Aar til andet). Dog fiskes der hele Aaret, naar
Vejret tillader det, ved Isafjordsdybet, hvor der jo ogsaa skal tindes
Torsk med Rogn allerede i Februar (se Side 58). Ved Isafjord findes
Islands største Fiskerleje, Bolungarvik, som ogsaa har en fortræffelig
Beliggenhed tæt ved den dybe Isafjord-Rende.
Paa Østlandet begynder Fiskeriet atter senere, nemlig i Reglen
først i Begyndelsen af Juni for i Almindelighed at naa sit Maksimum
i Begyndelsen af Juli og sluttes henimod Jul, og det samme er Til-
fældet ved den vestlige Del af Nordlandet. Ved den østlige Del af
Nordlandet indtræffer det i Almindelighed senere end længere vest
paa (se ogsaa Side GO), men er i det hele taget ikke særdeles betydeligt.
Man vil saaledes se, at Fiskerierne ved Syd- og Sydvestkysten
især maa betegnes som Fora ars fiskerier, ved Nord- og Østlandet
som Sommer- tildels ogsaa Efter aa rsf i s ker i er, medens Nord-
vestlandet i denne Henseende, som i saa mange andre, indtager en
Mellemstilling.
Jeg har nedenfor efter den islandske Fiskeristatistik for Aarene
1899—1902 anført Udbyttet, dels af Fiskeriet fra aabne Baado (Side
104), dels af Dæksfartøjernes Fiskeri (Side 113). Det vil have sin
Interesse at se lidt nærmere paa denne Statistik, hvor ogsaa Antallet
af aabne Baade af forskellig Størrelse er opført. Undersøger man
Udbyttet af Baadfiskeriet et enkelt Aar f. Eks. 1899, finder man, at
der i Sydamtet fangedes ialt 1,021,000 Stk. Torsk, i Vestamtet 1,633,000,
i Nordamtet 1,419,500 og i Østamtet 1,567,500 Stk. Disse Tal har i
og for sig ikke saa stor Interesse, naar man ikke véd noget om, hvor
lang Tid og hvor intensivt der har været fisket paa de forskellige
Steder, og herom oplyser Statistikken naturligvis intet; men af Betydning
er det, at den islandske Statistik skelner mellem Stortorsk (mere end
18 Tommer lårige i afnakket Tilstand) og Srnaatorsk. Regner man
nu for hvert af Amterne ud, hvormange pro Cent af det samlede
Antal Torsk, der er Stortorsk, og hvor mange Srnaatorsk, faar man
følgende:
Samlede Antal Torsk Heraf Stortorsk i % Heraf Srnaatorsk i °/0
Sydamtet 1021000 67°/o 33°'o
Vestamtet .... 1633000 41°/o 59%
Nordamtet.... 1419500 32% 68%
Østamtet 1567500 27% 73°/o
Af denne Tabel ser man meget tydeligt, at der fanges forholdsvis
langt de fleste Stortorsk i Sydamtet. Endvidere ses det, at dersom man
herfra gaar Vest og Nord om Landet, aftager det procentvise Antal
af Stortorsk, medens Antallet af Srnaatorsk tiltager, saa at Sydamtet