Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

. ----------------------------------3—.....____--------------------- ------------------5 : > _ , ------------ -----------. = ______.... - - - • -_____ — 103 — i denne Henseende danner den største Modsætning til Østamtet, hvor der fiskes forholdsvis langt flere Smaatorsk end Stortorsk. Nordamtet staar i denne Henseende nærmest ved Østamtet, medens Vestamtet ogsaa her indtager en Mellemstilling. De andre Aar, fra hvilke man har Statistik (se Side 104), viser alle i større eller mindre Grad det samme Forhold som 1899. Spørger man om Aarsagen til, at Forholdet er saaledes, ja saa er den ikke vanskelig at paapege, efter hvad der er meddelt i det fore- gaaende Kapitel om Torskens Biologi. Der er jo paa Syd- og Syd- vestkystens lave Banker i det varme Atlanterhavsvand, at Torskens Gydning foregaar. Denne finder Sted i Foraarsmaanederne. Ingen Steder nærmer de gydende Stortorsk sig mere end her til Kysten, hvor de aabne Baade fisker. Netop for Gydningens Skyld stuver de sig her i Foraarstiden sammen til umaadelige Masser, som senere spredes eller forsvinder. Derimod staar Stortorsken, naar den i Sommertiden efter endt Gydning færdes i Nord- og Østlandets koldere Vand, ikke længere saa tæt, og den er ikke i den Grad bunden til mindre Dybder nær Kysterne, hvor Smaabaadene fisker, som i Gydetiden, medens de mindre Torsk derimod, som vi tidligere har hørt, især findes paa det grundere Vand (se Side 67). Vi ser saaledes, at der er en smuk Overensstemmelse mellem de ad statistisk og ad biologisk Vej vundne Resultater. Naar man med de her beskrevne islandske Forhold for Øje læser Dr. J. Hjorts Skildring af de norske Fiskerier (i den ofte omtalte „Fiskeri- og Hvalfangst i det nordlige Norge), kan man ikke undgaa at se slaaende Ligheder. Jeg skal her blot antyde dem, som de staar foi- ling, der dog ikke kender de norske Forhold af personlig Erfaring. Ved Lofoten (og det sydligere Norges) Banker i det varmere Atlanter- havsvand har vi de store Foraarsfiskerier efter den gydende Stortorsk („Skrei“) ligesom ved Syd- og Sydvestisland. Ved den østligere De] af Finmarken og i Østhavet, tildels ogsaa ved Bjørneøen og Spitsbergen, hvor Torsken ligesom ved Nord- og Østisland ikke eller saa godt som ikke gyder, og hvor Temperaturforholdene ogsaa minder meget om Øst- og Nordislands, er Fiskeriet ligesom her for en stor Del et Sommerfiskeri baseret baade paa de udgydte Stortorsk og især paa den nærmest følgende yngre Aargang. Ogsaa i den massevise Fore- komst af Smaatorsk paa 10—20 cm Længde ligner Øst- og Nordisland Finmarken; thi herom siger Dr. Hjort Side 51: „Intetsteds langs hele den norske Kyst har jeg kunnet finde saadanne Masser af denne Størrelse som i Finmarken“. Saaledes synes i Norge ligesom ved Is- land disse Smaatorsk (af I-Gruppen) i særlig høj Grad at findes ved de Kyster, hvor Vandet er koldest; hverken ved Sydisland eller ved