Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

105 — Færøerne har jeg kunnet paavise dem i tilnærmelsesvis saa store Mængder som i Øst-, Nord- og Nordvestislands koldere Vand. Ser man videre paa den islandske Fiskeristatistik over Fiskeriet fra aabne Baade og fra Dæksfartøjer, viser det sig, at der fanges for- holdsvis flere Stortorsk af de sidste end af de første. Tallene fra et hvilket som helst Aar viser dette. Jeg anfører eksempelvis dem fra 1899. Samlede Antal Torsk Heraf i % Stortorsk Heraf i % Smaatorsk Dæksfartøjer . . 3343500 58°'o 42% * Aabne Baade.. 5640500 39% 61% Grunden til dette Forhold, som i andre Aar er endnu tydeligere, er den, .at Smaabaadene er bundne til det grundere Vand tæt ved Kysterne. De kan saaledes ikke gaa ud paa Fiskeri paa saa store Dybder som Dæksfartøjerne, der paa det dybere Vand i Almindelighed faar de største Fisk, hvis Træk de naturligvis ogsaa langt bedre er i Stand til at følge end de stedbundne aabne Baade. En anden med- virkende Grund er den, at Dæksfarløjerne for den allerstørste Del hører hjemme paa Syd- og Vestlandet og fisker dér paa den Tid, da Stortorsken staar tæt sammenstuvet for at gyde, medens Nord- og navnlig Østlandets Fiskeri væsentligst er et Kystfiskeri, som foregaar i Sommertiden, naar Stortorsken staar mere spredt. Foruden Torsk og Kuller, som jo er langt de vigtigste Fisk for Kystfiskeriet, fiskes der, ligeledes paa Haandsnøre eller Langliner, en Del Lange, navnlig paa de største Dybder, paa hvilke der drives Fiskeri af de aabne Baade. Som man ser af Statistikken, er det saa godt som udelukkende paa Sydlandet, at der faas Lange, paa Vest- landet en Ubetydelighed og paa Nord- og Østlandet saa godt som intet. Men Langen hører ogsaa hjemme i det varme Atlanterhavs- vand og trives ikke ved Nord- og Østlandet, hvor Vandet paa de Dybder (henimod 100 Favne), som er dens egentlige Hjem, er koldt. Ikke videre betydeligt er Fiskeriet efter St or sej, Brosme, Helleflynder og Skade, hvoraf den sidste kun anvendes til rent lokalt Forbrug. Desuden maa nævnes Fangsten af den aim. Havkat, af hvilken der især paa Nordvestlandet fiskes mange; paa Øst-og Nord- landet faas tillige en Del af den plettede Havkat („hlyri“, Anarrhichas minor); Havkatten flækkes og tørres, men anvendes kun til lokalt Forbrug. Ogsaa af Havkal fiskes der, som det kan ses af Statistikken, lidt, mindst paa Sydlandet, mest paa Vest- og Nordlandet. Medens det meste Havkalfiskeri foregaar fra Dæksfartøjer om Foraaret og Sommeren i aaben Sø (se senere under Havfiskeriet), nærmer Havkaten sig i