Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

106 Vintertiden mere til Kysterne og kan da blive Genstand for Fangst fra aabne Baade (f. Eks. fra Siglufjord paa Nordlandet o. a. Steder). Af Havkalen anvendes i Reglen kun Leveren, hvoraf der vindes Tran; undertiden spises Kødet efterat have gennemgaaet en begyndende Forraadnelsesproces. Fiskeri med bundne Redskaber staar i det hele taget gennem- gaaende meget lavt paa Island. Af saadanne Redskaber anvendes S ætte garn og Nøter. Paa et Par Steder er Bundgarn indførte fra Danmark, hvorimod Bundslæbevaad (Snurrevaad og Trawl) ikke bruges af Islænderne'. De vigtigste Fisk, som fanges paa denne Maade, er Stenbider og Sild, desuden faas paa enkelte Steder Torsk og Smaascj. Derimod er Fladfisk saa godt som ikke Genstand for Fiskeri. Det for Island mest ejendommelige, nationale Fiskeri med, bundne Redskaber er Stenbiderfiskeriet, der finder Sted om Foraaret, naar Stenbideren („hrognkelsi“) kommer ind til Kysterne og i Fjordene for at gyde. Dette Fiskeri, som paa Island har været drevet i mang- foldige Aar, foregaar med stormaskede Garn, der sættes nær Bunden paa grundt Vand. Garnene var i ældre Tid af Uld, hvad der nu er sjældnere. Paa visse Steder, saaledes i Faxebugt, paa Nordvest- fjordene og i Øfjord fanges navnlig mange Stenbidere, men iøvrigt fiskes der ogsaa paa andre Steder efter denne Fisk, paa hvilken Is- lænderne sætter stor Pris. Ligesom for Torskefiskeriet gælder det ogsaa for Stenbiderfiskeriet, at det begynder tidligst paa Sydlandet for derefter at rykke længere nordefter til Vest- og Nordlandet. Sten- bideren vindtørres, saltes eller røges, hvis den ikke spises fersk. For Eksporten har den ingen Betydning. Det vigtigste Fiskeri med bundne Redskaber er dog uden Sammen- ligning Sildefiskeriet. Dels er den islandske Sild en betydelig Eksportartikel, og dels er Silden en overmaade efterspurgt Agn til det Fiskeri, hvormed saa godt som alle islandske Fiskere er beskæftigede, Torskefiskeriet. I Sildefiskeriet har Nordinændene været Islændernes Læremestre. Paa de fleste islandske Fjorde findes Sætte’garn, hvormed der ligesom paa Færøerne fiskes Sild, og desuden bruges hist og her Trækkevaad til Sildefangst. Det vigtigste Fiskeri foregaar efter norsk Mønster med saakaldte Kastenøter (Stængegarn), overordentlig store og dybe Garn, med hvilken Silden inde i Fjordene omringes og stænges. For en stor Del er det Nordmænd etablerede paa Fjordene (især Øfjord), som driver dette Fiskeri; men flere Islændere fisker dog paa samme Maade. Det er navnlig paa Nordlandet (Øfjord) og Østlandet (f. Eks. Eskifjord og Seyöisfjord), at Fiskeriet foregaar, hvad Statistikken (Side 104) ogsaa oplyser. Da det afhænger af, om