Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

110 — Syd- og Vestamtet (navnlig Reykjavik, Bildudal, Isafjord, Patreksfjord), langt færre (omkring 25) i Nordamtet (især i Øfjord) og i Østanitet kun ganske faa. Af Statistikken ses det endvidere, at Fartøjernes Antal er i nogenlunde jævn Tiltagen. Jeg skal her omtale Torskefiskeriet (herunder Fangsten af Kuller, Lange, Brosrne, Sej og Helleflynder, som foregaar paa samme Maade), Havkal fiske riet og Sildefiskeriet hver for sig. Torskefiskeriet er langt det vigtigste, og de allerfleste af de is- landske Fiskere er beskæftigede hermed. Saaledos anvendtes ifølge Fiskeriberetningen af de 130 Fartøjer, som drev Fiskeri i Aarct 1901, c. 110 alene til Torskefiskeri, 17 alene til Havkalfiskeri, modens Fig. 14. Dæksbaad fra Vestlandet for Anker i Patreksfjord. Efter Fotografi fra „Thor“ af Hr. cand. mag. J. N. Nielsen. Resten baade fiskede Torsk og Havkal. Fiskeriet foregaar næsten udelukkende med Haandsnøre, hvortil i Reglen bruges forsk eller frossen Sild som Agn. Mange af Fartøjerne er forsynede med et eller nogle faa Drivgarn, saa at de selv kan fiske deres Agn. Ellers købes Silden frossen fra Ishuse, der i de senere Aar er bievne meget al- mindelige paa Island, og opbevares ombord i Frysekasser, som do ') Den islandske Fiskeristatistik lider i flere Henseender af Unøjagtighed og maa derfor benyttes med Forsigtighed. Til Trods for sin Unøjagtighed yder den dog i mange Henseender god Nytte, og det er at haabe, at Fremtiden maa udvikle den til størst mulig Fuldkommenhed og Nøjagtighed. Man burde, foruden først og fremmest at sørge for at alle fiskende Skibe medtoges i Statistikken, tilstræbe, at Fangsten blev angivet paa mere ensartet Vis end hidtil, hvor f. Ex. nogle Far- tøjers Fangst af flere Fiskearter angives under eet, medens der ellers skelnes mellem de forskellige Fisk. Der burde heller ikke være saa mange Huller i An- givelserne om Skibenes Tonnage og Besætning.