Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

116 — Fisketiden for Vestlandets Skibe er temmelig forskellig; i Al- mindelighed kan det siges, at de fisker fra midt i Marts til midt i September og paa Strækningen fra Snæfellsness til udfor Hunabugten, undertiden saa langt syd efter som ud for Reykjanes. Fiskeriet fore- gaar paa lignende Dybder som ved Nordlandet og ligesom dér ofte i Nærheden af Isen. Havkalfiskeriet er et surt Erhverv, men giver ellers ct nogenlunde jævnt og sikkert Udbytte. For at give en Forestilling herom og om de Værdier, det repræsenterer, anfører jeg eÉ'ter de islandske Handels- beretninger Exporten af Havkaltran og Værdien deraf for Femaaret 1897—1901. Desuden henvises til Statistikken Sido 113. 1897 .. Export i Tønder 7059 Værdi i Kroner 168371 1898 .. 5993 155399 1899 .. 6635 187860 1900 .. 4936 131225 1901 .. 180387 Størstedelen af den islandske Havkaltran udføres til Danmark. Sildefiskeriet. Det islandske Havfiskeri efter Sild mod Drivgarn har hidtil ikke haft stur Betydning, men der er i de sidste Aar glædelige Tegn til rask Fremgang. Den første Begyndelse, som væsentligst skete paa Initiativ af Adjunkt Sæmundsson, fandt Sted fra Reykjavik i Sommeren 1899, idet der udrustedes en c. 30 Tons stor Dæksbaad med 60 Drivgarn. Fiskeriet foregik i Faxebugt og omkring Snæfellsnes. I den Tid, Fiskeriet stod paa (godt en Maaned), fiskedes der 130 Tønder Sild. Drivgarnsfiskeriet fra Reykjavik er senere aarligt fortsat, og en c. 45 Tons stor Kutter er i 1904 kommet til. Noget glimrende Resultat har dette Drivgarnsfiskeri fra Reykjavik, som især er foregaaet i Faxebugt og ved Snæfellsnes, ganske vist endnu ikke bragt, men det har dog kunnet vise, al der er noget at gøre ogsaa ved Sydlandet, maaske navnlig i Retning af at fiske Sild til Agn tidligere paa Aaret end det storstilede norske Drivgarnsfiskeri, som foregaar ved Nord- og Østlandets Kyster. Foruden det nævnte Drivgarnsfiskeri fra Reykjavik har man hist og her paa Island (f. Ex. Vestmannaøerne samt Olafsvik ved Bredebugt) forsøgt med Drivgarn fra aabne Baade. Af langt større Betydning er dog det Drivgarnsfiskeri fra Dæks- fartøjer, som under Paavirkning fra norsk Side er begyndt at udvikle sig paa Øst- og navnlig paa Nordlandet, efter at Nordmændene i