Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Aurel 1900 begyndte Havfiskeri efter Sild ved Island. (Se herom senere, Side 130). Allerede i 1901 gjordes de første Forsøg af Islændere fra Nord- landet (Raufarhöfn), og siden er flere Fartøjer baade fra Nord- og Østlandet udrustede til Drivgarnsfiskeri i Sommertiden, navnlig fra Øfjord og Siglufjord, paa Østlandet ogsaa fra Seyöisfjord. Saaledes gik fra Øfjord i 1903 6—8 og i 1904 11—12 Fartøjer paa Drivgarnsfiskeri med godt Resultat. I det hele taget synes der baade paa Nord- og Østlandet at være stor Interesse for dette Fiskeri og Lyst til at udvikle det videre. Uden Tvivl vil det ogsaa kunne faa den største Betydning for Landet; thi her findes enorme Mængder Sild af fortrinlig Kvalitet. Islænderne har jo ogsaa den Fordel fremfor Nordmænd og andre Udlændinge, at de ikke er indskrænkede til at fiske udenfor Søterritoriet, men ogsaa kan søge Silden inde paa dette. Fra et biologisk Standpunkt maa Drivgarnsfiskeriet paa aabon Sø bestemt tilraades fromfor Notfiskeriet i Fjordene, thi det er langt mere rationelt end dette og vil sikkert, naar det er tilstrækkeligt ind- arbejdet, kunne give et betydelig jævnere og mere konstant Udbytte end Fjordfiskeriet, som er og ifølge dets Natur maa være lunefuldt. Om Fiskepladserne udfor Nord- og Østlandet vil man „finde Underretning i den senere Beskrivelse af Nordmændenes Fiskeri. Den bedste Tid for Drivgarnsfiskeriet synes August Manned at være, altsaa den Tid paa Aaret, da det bedste Torskefiskeri allerede er forbi. Naar derfor flere Islændere har valgt at drive Torskefiskeri i Foraaret og Forsommeren for senere paa Aaret at anvende Skib og Mandskab til Sildefiskeri, er man utvivlsomt inde paa den rette Vej, at drive Fiskerierne saa rationelt, som Naturforholdene tillader og anviser det. Det er min Overbevisning, der, som jeg véd, deles af flere Islændere, at der vilde kunne vindes større Udbytte af Aarets Fiskeri, hvis flere af de islandske Skibe, der nu kun driver Torske- fiskeri, i den sidste Del af Fisketiden gav sig til at drive efter Sild ved Nord- ejler Østlandet i Stedet for at vedblive med Torskefiskeriet, som paa denne Tid ofte kun giver maadeligt Udbytte. Efterhaanden som Islænderne bliver mere og mere kendte med Drivgarnsfiskeriet, vil Bevægelsen rimeligvis ogsaa komme til at gaa i denne Retning, som allerede er anvist af Nordmændene (se senere Side 129). Ønskeligt var det, om der paa Island i Fremtiden kunde anskaffes bedre Far- tøjer til Sildefiskeriet; i Længden vil det sikkert næppe betale sig at indkøbe gamle norske Fartøjer, som nogle Islændere har gjort, An- vendelse af Motorer eller Dampkraft i Fartøjerne vilde ogsaa være til stor Gavn netop ved dette Fiskeri, hvor det i saa høj Grad gælder om at kunne komme hurtigt fra og til Fiskepladserne, for at Silden snarest muligt kan blive forarbejdet.