Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
__________________________________________ ______________________________ 3. Om Udbyttet af de islandske Fiskerier etc. Om Udbyttet af de islandske Fiskerier kan man kun danne sig en Forestilling gennem Værdien af udført Fisk og øvrige Fiskeri- produkter. Jeg skal her efter de islandske Handelsberetninger anføre Værdien af Eksporten for Femaaret 1897—1901, herunder er Hvalfangst- produkterne ikke medregnede T): 1897 ........ 3,336628 Kroner 1898 __......... 2,439917 — 1899 ........ 3,693640 1900 ........ 4,349666 1901 ........... 4,803309 — Hertil kommer imidlertid Værdien af al den Fisk, som ikke ud- føres, men som forbruges’i selve Landet, saa at den virkelige Værdi af Islands Fiskerier altsaa ogsaa af den Grund maa sættes ikke saa lidt højere end de anførte Tal. 1 det hele viser Udbyttet, af Islands Fiskerier en glædelig Fremgang. Om Værdien af de enkelte Fiskeriprodukter kan man bedst give Læseren en Forestilling ved af den islandske liandelsberetning at anføre Eksporten for det sidste Aar, hvorom Oplysning findes, nemlig 1901 (se Tabellen næste Side). Man ser heraf, at Torsken spiller langt den største Rolle. Der- efter kommer Kulleren og først langt tilbage i Rækken Lange, Sej og Brosme. Silden, hvoraf dog en stor Del er fanget af Nordmænd bosatte paa Island, naar højt op, i 1901 saaledes til heni- mod Vs Million Kr., men Udbyttet er, navnlig med den hidtil anvendte Fangstmaade: Nøter og Sættegarn inde i Fjordene, langt mere vekslende fra Aar til andet end f. Eks. af Torsk og Kuller. Den allerstørste Del af Fisken (Torsk, Kuller, Lange, Sej, Brosme) saltes og tilberedes paa Island som Saltfisk (Klipfisk), kun en ringe Del tørres uden Saltning som Stokfisk. I ældre Tider var Forholdet anderledes, idet Størstedelen af Fisken tilvirkedes som Stokfisk. Saa- ledes udførtes der (ifølge Sæmundsson) fra Island: Stokfisk Klipfisk Skippund Skippund 1743 ......... 5380 393 1806 ......... 2334 2011 1855 ......... 3090 20989 1880 ......... 1085 51066 1900 ......... 117 81125 ') Eksporten gælder tilberedt Saltfisk (Klipfisk), Stokfisk, utilberedt Saltfi.sk, saltet Sild, Lax, saltet Rogn, Svømmeblærer (sundmagi) og Tran (af Havkal, Sæl, Torsk o. a. Fisk).