Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__________________________________________ ______________________________
3. Om Udbyttet af de islandske Fiskerier etc.
Om Udbyttet af de islandske Fiskerier kan man kun danne sig
en Forestilling gennem Værdien af udført Fisk og øvrige Fiskeri-
produkter.
Jeg skal her efter de islandske Handelsberetninger anføre Værdien
af Eksporten for Femaaret 1897—1901, herunder er Hvalfangst-
produkterne ikke medregnede T):
1897 ........ 3,336628 Kroner
1898 __......... 2,439917 —
1899 ........ 3,693640
1900 ........ 4,349666
1901 ........... 4,803309 —
Hertil kommer imidlertid Værdien af al den Fisk, som ikke ud-
føres, men som forbruges’i selve Landet, saa at den virkelige Værdi
af Islands Fiskerier altsaa ogsaa af den Grund maa sættes ikke saa
lidt højere end de anførte Tal. 1 det hele viser Udbyttet, af Islands
Fiskerier en glædelig Fremgang.
Om Værdien af de enkelte Fiskeriprodukter kan man bedst give
Læseren en Forestilling ved af den islandske liandelsberetning at
anføre Eksporten for det sidste Aar, hvorom Oplysning findes, nemlig
1901 (se Tabellen næste Side).
Man ser heraf, at Torsken spiller langt den største Rolle. Der-
efter kommer Kulleren og først langt tilbage i Rækken Lange,
Sej og Brosme. Silden, hvoraf dog en stor Del er fanget af
Nordmænd bosatte paa Island, naar højt op, i 1901 saaledes til heni-
mod Vs Million Kr., men Udbyttet er, navnlig med den hidtil anvendte
Fangstmaade: Nøter og Sættegarn inde i Fjordene, langt mere
vekslende fra Aar til andet end f. Eks. af Torsk og Kuller.
Den allerstørste Del af Fisken (Torsk, Kuller, Lange, Sej, Brosme)
saltes og tilberedes paa Island som Saltfisk (Klipfisk), kun en ringe
Del tørres uden Saltning som Stokfisk. I ældre Tider var Forholdet
anderledes, idet Størstedelen af Fisken tilvirkedes som Stokfisk. Saa-
ledes udførtes der (ifølge Sæmundsson) fra Island:
Stokfisk Klipfisk
Skippund Skippund
1743 ......... 5380 393
1806 ......... 2334 2011
1855 ......... 3090 20989
1880 ......... 1085 51066
1900 ......... 117 81125
') Eksporten gælder tilberedt Saltfisk (Klipfisk), Stokfisk, utilberedt
Saltfi.sk, saltet Sild, Lax, saltet Rogn, Svømmeblærer (sundmagi) og
Tran (af Havkal, Sæl, Torsk o. a. Fisk).