Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
P23 Ulige større Betydning har. dog det færøiske Havfiskeri under Island. Saaledes drev i 1901 83 færøiske Dæksfartøjer (Kuttere, Slupper, Skonnerter) med en samlet Tonnage af 6761 Tons og 1122 Mands Besætning Fiskeri under Island. Efter Foraarsfiskeriets Ophør under Faerøerne gaar nemlig saa godt som alle færøiske Fiskeskibe til Island. Dette sker i Almindelighed i Maj eller Juni, undertiden allerede i April, eftersom Udbyttet ved Færøerne er. I 1901 var Fisketiden ved Island gennemsnitlig 13V2 Uge, men der synes at være en Tendens hos de færøiske Fiskere til at gaa tidligere til [siand end før, og enkelte af Skibene fisker overhovedet kun under Island, saa al disse deroppe faar en Fisketid af 20 Uger eller dér henimod. Det samlede Udbytte er ogsaa. langt større ved Island end ved Færøerne (se Side 93). Der fiskes de samme Fisk som ved Islændernes Havfiskeri (Torsk, Kuller, Lange, Sej, Brosme, tildels ogsaa Helleflynder). Fiskeredskabet er som oftest Haandsnøre, i meget mindre Grad Langliner. Til Agn anvendes i Reglen Sild, som opbevares i Fryserum ombord. Nogle Kuttere medbringer et Par Drivgarn, hvormed de selv kan fiske deres Sild: ellers købes den paa Island. Foruden Sild bruges ogsaa anden Agn f. Eks. Fiskeskind eller Fuglekød, enten alene eller i Forbindelse med Sildeagnen. De færøiske Fartøjer fisker dels udfor Vesti an det, nemlig om- trent fra Snæfellsnes ti] Gap Nord, saaledes navnlig omkring Isafjords- ciybet, dels udfor Nord- og Østlandet, paa Dybder, der varierer fra c. 40 til c. 150 Favne. Nogle gaar til Vestlandet for senere hen paa Sommeren at arbejde sig øst over forbi Gap Nord til Nordlandet, hvorimod andre straks søger til Nordlandet eller Østlandet. Ved Sydlandet fisker Færingerne ikke eller i alt Fald kun ganske und- tagelsesvis, hvis de kommer særlig tidligt til Island. Fiskeriet ved Island afsluttes gerne henimod Enden af September, og det er ligesom Nordmændenes (men i Modsætning til Islændernes og Franskmændenes) væsentlig kun et Som nierfiskeri, der danner en Fortsættelse af Foraarsfiskerierne paa Hjeni'landets Fiskebanker. Langt den største Del af Fisken saltes ombord løst i Lasten og tilvirkes enten senere til Klipfisk paa Færøerne, eller den afhændes allerede paa Island (navnlig paa Vestlandet) i utilvirket Stand. Des- uden fører en Del af Fartøjerne efter Islandsfiskeriets Afslutning levende Torsk i Dammen til Markedet i England o. a. St., hvor de ofte opnaar gode Priser derfor. Alt i alt spiller Saltfisken dog langt den største Rolle. Udbyttet af det færøiske Havfiskeri under Island kan ses af føl- gende Oversigt for Aarene 1901 —1902x), de eneste Aar, om hvilke Oplysning findes: J) I allene er uddragne af den danske Fiskeriberetning for Aarene 1903 og 1904. Kun de to sidste Aargange af denne medtager Fiskeristatistik over Færøerne.