Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
JJ2 __ har kunnet trives, ogsaa er en Fremtid for dansk Fiskeri, naar det gribes fornuftigt an uden at anlægges for stort, førend det er traadl ud af Forsøgsstadiet. Jeg tænker her navnlig paa Drivgarnsfiskeri paa Havet efter Sild, der dog rimeligvis, ligesom det har været Til- fældet med Nordrnændenes, burde kombineres med Torskefiskeri; og desuden er der jo Rødspættefiskeri med Snurrevaad og Garn inde fra Fjordene. Der findes jo i Danmark mange driftige Fiskere, som uden Tvivl har tilstrækkelig Evne og Energi til at kunne tillempe sig efter de Forhold, som Fiskeriet deroppe kræver. Og Fisk er der jo nok af, derom vidner bl. a. alle de udenlandske Fiskerier, som skal beskrives paa de følgende Blade af denne Bog. Efter min Mening maa Grunden til, at Danmark i saa yderst ringe Grad deltager i Is- landsfiskerierne, for en stor Del søges i den næsten totale Mangel paa Kendskab til islandske Forhold, som desværre er Reglen herhjemme baade blandt vore Fiskere og andre. Og det er jo dog Ira disse, at Initiativet skulde komine. Derfor anser jeg det for i høj Grad ønske- ligt, om mange flere danske, baade jævne Fiskere og andre i Fiskerierne praktisk interesserede, ved Selvsyn kunde lære Fiskerierne ved Island og i det hele taget islandske Forhold at kende og derigennem danne sig en begrundet Mening om de Muligheder, som Islandsfiskeriet byder. Kunde der gives dygtige danske Fiskere Adgang til ved Selvsyn at sætte sig ind i islandske Forhold, vilde sikkert en hel Del være vundet. Saa maatte det jo staa til dem selv, om de vilde tage fat og benytte det Plus, de fremfor Udlændingene liar igennem Retten til at drive Fiskeri paa Søterritoriet. 1. Færingernes Fiskeri. Færingernes Fiskeri ved Island foregaar dels fra aabne Baade, dels fra Dæksfartøjer og er saaledes baade et Kystfiskeri og et Havfiskeri. Naar Foraarsfiskeriet ved Færøerne er ophørt, rejser i Maj eller Juni, et ikke ringe Antal færøiske Fiskere med Postdamperne til Island for at drive Fiskeri i Fjordene, hvortil de jo som danske Undersaatter har Ret. De medfører da enten deres Baade, eller lader dem blive paa Island om Vinteren. Fiskeriet er Torske- og Kullerfiskeri og foregaar fra de fleste af Østlandets større Fjorde (Berufjord, Eskifjord, Nordfjord, Seydis- fjord, Vopnafjord), hvor de forskellige Baadlag da indretter sig et Bosted iland. Fiskeriet foregaar dels inde i Fjordene dels udenfor ligesom Islændernes Fiskeri. Færingerne renser og salter selv Fisken, som i Almindelighed sælges paa Island i utilvirket Stand. I Reglen vender de tilbage til Færøerne først i September. Om Antallet af Færinger, der om Sommeren fisker fra de islandske Fjorde og om Udbyttet af deres Fiskeri, foreligger der ingen Oplysninger.