Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JJ2 __
har kunnet trives, ogsaa er en Fremtid for dansk Fiskeri, naar det
gribes fornuftigt an uden at anlægges for stort, førend det er traadl
ud af Forsøgsstadiet. Jeg tænker her navnlig paa Drivgarnsfiskeri
paa Havet efter Sild, der dog rimeligvis, ligesom det har været Til-
fældet med Nordrnændenes, burde kombineres med Torskefiskeri; og
desuden er der jo Rødspættefiskeri med Snurrevaad og Garn inde
fra Fjordene. Der findes jo i Danmark mange driftige Fiskere, som
uden Tvivl har tilstrækkelig Evne og Energi til at kunne tillempe sig
efter de Forhold, som Fiskeriet deroppe kræver. Og Fisk er der jo
nok af, derom vidner bl. a. alle de udenlandske Fiskerier, som skal
beskrives paa de følgende Blade af denne Bog. Efter min Mening
maa Grunden til, at Danmark i saa yderst ringe Grad deltager i Is-
landsfiskerierne, for en stor Del søges i den næsten totale Mangel paa
Kendskab til islandske Forhold, som desværre er Reglen herhjemme
baade blandt vore Fiskere og andre. Og det er jo dog Ira disse, at
Initiativet skulde komine. Derfor anser jeg det for i høj Grad ønske-
ligt, om mange flere danske, baade jævne Fiskere og andre i Fiskerierne
praktisk interesserede, ved Selvsyn kunde lære Fiskerierne ved Island
og i det hele taget islandske Forhold at kende og derigennem danne
sig en begrundet Mening om de Muligheder, som Islandsfiskeriet
byder. Kunde der gives dygtige danske Fiskere Adgang til ved
Selvsyn at sætte sig ind i islandske Forhold, vilde sikkert en hel
Del være vundet. Saa maatte det jo staa til dem selv, om de vilde
tage fat og benytte det Plus, de fremfor Udlændingene liar igennem
Retten til at drive Fiskeri paa Søterritoriet.
1. Færingernes Fiskeri.
Færingernes Fiskeri ved Island foregaar dels fra aabne Baade,
dels fra Dæksfartøjer og er saaledes baade et Kystfiskeri og et
Havfiskeri.
Naar Foraarsfiskeriet ved Færøerne er ophørt, rejser i Maj eller
Juni, et ikke ringe Antal færøiske Fiskere med Postdamperne til Island
for at drive Fiskeri i Fjordene, hvortil de jo som danske Undersaatter
har Ret. De medfører da enten deres Baade, eller lader dem blive
paa Island om Vinteren.
Fiskeriet er Torske- og Kullerfiskeri og foregaar fra de fleste af
Østlandets større Fjorde (Berufjord, Eskifjord, Nordfjord, Seydis-
fjord, Vopnafjord), hvor de forskellige Baadlag da indretter sig et
Bosted iland. Fiskeriet foregaar dels inde i Fjordene dels udenfor
ligesom Islændernes Fiskeri. Færingerne renser og salter selv Fisken,
som i Almindelighed sælges paa Island i utilvirket Stand. I Reglen
vender de tilbage til Færøerne først i September. Om Antallet af
Færinger, der om Sommeren fisker fra de islandske Fjorde og om
Udbyttet af deres Fiskeri, foreligger der ingen Oplysninger.