Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

121 — I Henseende Lil Udøvelse af Fiskeri indtager Danske og Færinger en Særstilling, idet de som Rigsundersaatter har samme Ret som Is- lænderne til at fiske i Fjordene og paa det øvrige islandske Søterri- torium d. v. s. et 3 Kvartmile bredt. Bælte omkring Landet. Derimod er Søterritoriet ifølge Loven lukket for fremmede Nationers Fiskere, men Overtrædelser af denne Lov er dog langtfra sjældne. Dansk Fiskeri ved Island. Naar jeg først i Rækken af fremmedes Fiskerier ved Island nævner det danske, er dette i Grunden ganske uberettiget, thi efter dets Omfang og Betydning burde det komme allersidst. Tidligere liar det dog; været noget anderledes. Saaledes drev i ældre Tid ikke saa faa danske Sejlfartøjer Torske- fiskeri ved Island, tildels i Forbindelse med Fragtfart, og indtil for et Par Aar siden fiskede danske Snurrevaadskuttere Rødspætter fra Fjordene paa Nordvest-, Øst- og Nordlandet. Af en Transportdamper førtes Fangsten til det engelske Marked. Desuden trawlede et Par danske Damptrawlere i de islandsko Farvande ligeledes med det engelske Marked som Basis. Men mange forskellige Uheld som Havarier o. s. v. ramte dette Rødspættefiskeri, saa at det i 1902 op- hørte helt efter at have været drevet i godt en halv Snes Aar, og det danske Islandsfiskeri er i Øjeblikket nede paa et Minimum, som man dog maa haabe ikke skal holde sig længe. Paa en af Nordvestfjordene (Önundarfjord) liar en Fisker fra Skagen etableret sig for at fiske Rødspætter i Sommermaanederne. Fiskeriet foregaar med stormaskede Garn, der sættes tværs over Fjorden. Fisken saltes og forsendes pakket i Tønder. Den sælges i Danmark, og Udbyttet har saa vidt jeg véd, været tilfredsstillende. Der er næppe Tvivl om, at ét lignende Fiskeri, rnaaske ogsaa i For- bindelse med Snurrevaadsfiskeri, maatte kunne drives fra andre af Islands rødspætterige Fjorde. 1 Øfjord paa Nordlandet har et Par danske Fiskere i de sidste Aar fisket med nogle faa Bundgarn. Hidtil har Bundgarnene alene staaet ved Akureyri i Bunden af Fjorden, men i 1904 er nogle an- bragte længere ude, ved Hrisey, hvor der sikkert ogsaa er bedre Betingelser for en nogenlunde jævn Tilgang af Fisk end helt inde i Bunden af den lange, smalle Øfjord. Udbyttet af Bundgarnsfiskeriet, som foruden Sild bestaar i Torsk, Smaasej, Ørred, Kødspætter etc., har været meget vekslende. Naar jeg saa nævner et Forsøg paa Drivgarnsfiskeri efter Sild udfor Nordlandet, som paabegyndtes i 1902 og er fortsat i 1903 og 1904 med en lille Kutter købt i England, samt et andet med en Kutter hjemmehørende paa Langeland, er jeg allerede færdig med Omtalen af Danmarks øjeblikkelige Deltagelse i Islandsfiskeriet. Dette ser jo temmelig trøstesløst ud. Alligevel nærer jeg dog ingen Tvivl om, at der paa Island, hvor saa mange forskelligartede Fiskerier