Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
128 — 360 Favne i Juli fiskede Torsken oppe i Vandet. Fiskeri paa saa dybt Vand finder aabenbart navnlig Sted udenfor Banker, hvorfra Bunden falder stejlt nedefter; i Reglen faas Fisken paa lavere Vand, løvrigt siges Franskmændene som tidligere omtalt ogsaa at forstaa at lokke Fisken op nærniere ved Overfladen, ved at Snørerne holdes i forskellige Dybder (se Side 70). Franskmændene er dygtige og udholdende Fiskere, der paa Island har Ord for stor Færdighed i at kunne finde Fisken. For en stor Del rnaa dette vist tilskrives, at de ikke skyr at søge den i betydelig større Afstand fra Land end Islænderne. Desuden er de franske Fiskeskippere ved mangeaarig Erfaring og Tradition meget velkendte med Fiskens Vandringer i Havet omkring Island. Franskmændene behandler deres Fisk med stor Omhu, og det er ogsaa almindeligt anerkendt, at der ikke findes finere Vare end den franske Fisk, soin derfor i Reglen ogsaa opnaar større Priser paa det hjemlige Marked end anden Saltfisk. Om Udbyttet af det franske Islandsfiskeri vil man faa en Fore- stilling gennem følgende Tal hentede fra den officielle franske Fiskeri- statistik (Statistique des péches maritimes, 1897 1903): Fransk Fiskeri ved Island. Antal Fartøjer Samlet Tonnage Antal Fiskere Kilo Saltfisk Værdi Francs 1895 238 19836 4250 • 13,293162 6612270 189G 207 18037 3997 11,852751 5,479176 1897 UK) 17043 3733 10,542252 5186481 1898 186 16533 3525 9,239470 5,002401 1899 168 15014 3111 10,491522 5,806897 1900 1 168 15141 3181 11,115141 6,154632 1901 149 13595 3019 10,275895 6,413245 Som man ser heraf, er det antagelige Værdier, de» indvindes ved Franskmændenes Islandsfiskeri. Gennem betydelige Præmier op- muntres og understøttes dette iøvrigt af den franske Regering. I de allersidste Aar er der foruden den traditionelle Udrustning af Sejlfartøjer ogsaa sendt nogle enkelte franske Damptrawlere paa Islandsfiskeri (fra Boulogne, Dunkerque og Gravelines). Ogsaa disse har navnlig drevet Torskefiskeri og saltet Fisken ombord. 3. Nordmændenes Fiskeri. Nordmændenes Fiskeri ved Island er dels et Torskefisker i, dels et Sildefiskeri eller endelig en Kombination af begge. I sidste