Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 129 — Tilfælde drives det da paa den Maade, at man begynder med at fiske Torsk og slutter af med Sildefiskeri1). Fartøjerne, som anvendes til Fiskeriet, er Sejlfartøjer (Slupper, Kuttere, Dæksbaade) fra c. 30 til c. 100 Tons, eller Smaadampere (fra c. 70 til c. 100 Tons). Be- sætningens Størrelse varierer fra 7 til 14 Mand eller endnu mere paa de større Dampere. De fleste Fartøjer er fra Vestnorge; vigtige Pladser er Haugesund, Stavanger, Aalesund, Veavaag, Akrehavn, Skudesnæs o. a. Baade Torske- og Sildefiskeriet er Som mer fiskeri er og fore- gaar især ved Nord- og Østlandets Kyster. Torskefiskeriet drives navnlig i Juni og Juli, i Reglen dog kun indtil Midten eller Slutningen af Juli, hvorefter de fleste Fartøjer be- gynder at fiske Sild. Man bruger dels Haandsnøre og Pilk, hvad del- er almindeligst paa Sejlfartøjerne, dels Langliner, navnlig paa Dam- perne. I begge Tilfælde anvendes oftest Sild som Agn. Fiskeriet foregaar dels ved Nordvest- og Nordlandet, dels ved Østlandet. Saaledes fiskes der paa Strækningen fra Staalbjerg Huk ud for Nordvestlandet (navnlig ved Isafjordsdybet) og længere Øst paa til Skagagrunden, oftest paa Dybder fra c. 30 til c. 100 Favne. Læn- gere Øst paa udfor Nordlandet er Fiskeriet mindre betydeligt; dog fiskes der f. Eks. ved Grimsey. Fartøjerne har paa denne Strækning især Station i Isafjord, Siglufjord og Øfjord. Paa Østlandet er den vigtigste Station Seydisfjord, hvorfra et ikke ringe Antal Dampere driver Fiskeri i Tidsrummet fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August. De vigtigste Fiskepladser her er udfor Glettinganes og Dalatängi paa Dybder fra c. 4-0 til c. 130-150 Favne. Foruden Torsk fisker Nordmændene ogsaa lidt Lange (Vestlandef), Helleflynder, Kuller, Brosme etc. Saa godt som al Fisken flækkes og saltes til Klipfisk, og en stor Del af den sælges paa Island. Nogle Fartøjer salter Fisken ombord, hvorimod andre, f. Eks. Damperne fra Seydisfjord, for hver Fisketur lander deres Fangst fersk for at faa den tilberedt iland til Klipfisk. Allerede i cn længere Aarrække har Nordmændene drevet Torske- fiskeri her med Sejlfartøjer. Saaledes fiskede i 1896 ifølge Sæmunds- son2) 6 Fartøjer fra Skudesnæs (med færøisk Besætning) udfor Vest- landet. I de sidste Aar har det norske Torskefiskeri ved Island taget svær Fart, navnlig efterat man er begyndt at anvende Dampere hertil. Om Totaludbyttet af Fiskeriet kan jeg ingen Oplysning give. *) Hvad der her meddeles om Nordmændenes Fiskeri ved Island, stammer dels fra, hvad jeg personlig har set og erfaret paa Island, dels fra, Oplysninger givne i Norsk Fiskeritidende 1904, 4. Hefte, som indeholder en Artikkel af M. Barclay heroin, og fra Dansk Fiskeritidende 1904, Nr. 23, hvori findes en Rede- gørelse tor Sildefiskeriet af Konsul Falck i Stavanger. 2) B. Sæmundsson: FiskiveiÖar ütlendra hier viö land å siöustu årum (Andvari XXI, 1896). 9