Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 132 — i August ved Nordlandet, hvor man havde stænget mere end 400 Tønder Sild i Løbet af faa Timer. Den Sild, som Nordmændene fisker i Sommertiden ved Island, er stor Fedsild med meget lidet udviklet Rogn og Mælke. Jeg under- søgte i Slutningen af August ved Nordlandet en Del saadanne Sild; deres Længde var fra 30—40 Centimeter; Flertallet var c. 33 Centi- meter lange. Langt den største Del af Silden saltes enten ombord, paa Salte- fartøjer eller ogsaa i Land. Saavidt jeg véd, sendes det meste til Norge; en mindre Del sælges dog paa Island enten til Agn eller til Saltning. Jeg har her omtalt det moderne norske Sildefiskeri ved Island ret udførligt, især fordi den Maade, hvorpaa det er grebet an og liar udviklet sig, forekommer mig at være lærerig og efterlignelsesværdig for andre, baade Islændere og Danske. Man har her gaaet den rette Vej: først forsøgt sig frem i det smaa, og siden, da man saa, at der var noget at gøre, taget fat med stor Kraft og beundringsværdig Energi, som i Løbet af kort Tid har bragt dette Foretagende op til en Bedrift af stor Betydning for mange Mennesker. 4. Englændernes Fiskerier. (Herunder ogsaa Tyskernes, Hollændernes og Belgiernes Fiskeri.) De nævnte Nationers Fiskeri ved Island kan omtales under eet, da de foregaar paa samme Maade, nemlig fra Damptrawlere og Damp-Langlinefartøjer. Tidligere fiskede baade Englændere og Hollændere med Haandsnøre fra Sejlfartøjer, mgn dette er nu opgivet for det moderne Dampskibsfiskeri. Trawlfiskeriet. I Trawlfiskeriet under Island deltager baade Englændere, Tyskere, Hollændere og Belgiere, i de allersidste Aar er der ogsaa enkelte Franskmænd; men langt de fleste Trawlere er engelske (herunder skotske). Det engelske Trawlfiskeri under Island begyndte henimod Midten af Halvfemserne paa Vestkysten (i Faxebugt) og ud- viklede sig i Løbet af nogle Aar med rivende Fart paa Grund at Fiskepladsernes Rigdom, medens samtidig Udbyttet i Nordsøen stadig blev ringere. I Stedet for mindre Fartøjer beregnede paa Nordsøen, byggedes der i England ogsaa større Trawlere specielt med Islands- fiskeri for Øje. Islandstrawlerne (se Fig. 20) er omkring 200 Tons Brutto med en Længde omkring 130 eng. Fod og udvikler en Fart at op imod 9x/‘2 —10 miles i Timen. Af saadanne Trawlere, der væsent- lig kun arbejder ved Island, findes i England for liden henimod 100 Stk., hvoraf de fleste er hjemmehørende i Grimsby, Hull eller Aberdeen. Der fiskes hele Aaret igennem ved Island. I Almindelighed varer en enkelt Fisketur (Rejse) fra 12 Dage til 3 Uger. Trawlerne gaar da