Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
byttet fra 1902 til 1903 er fordoblet mindst 8 Gange. laar (1904)
har et endnu større Antal Fartøjer deltaget i Fiskeriet end ifjor; det
nøjagtige Antal er mig ikke bekendt, men betydeligt maa det have
været, hvad bl. a. kan sluttes af, at vi fra „Thor“ sidst i August
kunde tælle ikke mindre end c. 60 norske, sildefiskende Fartøjer, der
paa een Gang laa forankrede alene i den lille Siglufjord paa Nordlandet.
Dc allerfleste af de norske Fartøjer fisker med Drivgarn. Garnene
er i Almindelighed c. 12—14 Favne lange, 6 —9 Favne dybe med c.
30 Masker pr. Meter; der anvendes indtil 50 Garn i Lænken, ofte dog
færre. Til Udrustningen hører desuden et Antal Tønder med Salt
foruden tomme Tønder. Silden tages i forskellig’ Dybde, lige fra Over-
fladen ned til c. 10 Favne.
Flertallet af Fartøjerne fisker udfor Nordlandet, og Reglen er da,
at Fiskeriet begynder omkring Gap Nord eller endnu vestligere udfor
Nordvestlandet for senere at trække længere Øst paa langs
Nordlandet. I denne Henseende forholder Sildefiskeriet sig altsaa
ligesom Torskefiskeriel og den drivende Fiskeyngel. Det drejer sig
aabenbart her i det hele taget om en mægtig, øst^aaende Be-
vægelse udfor Nordlandet i Sommertiden, som ganske
utvivlsomt maa tilskrives Indflydelsen af den varme, østgaaende Strøm,
der paa denne Aarstid kan have stor Mægtighed og derved tilveje-
bringe Forhold i Havet udfor Nordlandet, der er totalt forskellige fra
dem, der hersker her den øvrige Del af Aaret.
De vigtigste Stationer under Fiskeriet er Isafjord, Siglufjord og
Øf jord. Desuden fiskes der langs Østlandets Kyst med Station navnlig
i Seyöisfjord.
Fisketiden er Juli, August og September, især August og da
navnlig den sidste Halvdel af denne Maaned.
Foruden Drivgarn liar enkelte Fartøjer anvendt et andet Red-
skab, cn saakaldt Snurpenot. Denne er en 150 Favne lang og 20
Favne dyb Not, som er saaledes indrettet, at den kan snøres sammen
forneden. Fra de almindelige Nøter (Stængegarn), som bruges indo i
Fjordene, adskiller den sig ved at kunne anvendes paa aaben Sø paa
hvilken soinhelst Dybde. Fra Fiskefartøjet tages den ombord i toNotbaade
og sættes fra disse i en Ring uden om Sildestimerne, hvorefter den snøres
sammen, ved at man lader et svært Lod gaa og haler ind i Snurpelinen,
som løber i Ringe i Notens Underkant. Derved stænges Silden inde i Noten
og kan nu fra denne øses over i Fiskefartøjet. Snurpenoten, som af
Nordmændene er indført fra Amerika, synes at skulle faa stor Be-
tydning. Overfor Drivgarnene har den den Fordel, at den gennem-
gaaende giver finere Vare end disse, i hvis Masker Silden kan be-
skadiges en Del, men paa den anden Side kræves der roligere Vejr-
forhold for at kunne arbejde med Snurpenoten, som jo skal sættes
ud fra smaa Notbaade. At den kan give glimrende Udbytte, saa jeg
9*