Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

131 byttet fra 1902 til 1903 er fordoblet mindst 8 Gange. laar (1904) har et endnu større Antal Fartøjer deltaget i Fiskeriet end ifjor; det nøjagtige Antal er mig ikke bekendt, men betydeligt maa det have været, hvad bl. a. kan sluttes af, at vi fra „Thor“ sidst i August kunde tælle ikke mindre end c. 60 norske, sildefiskende Fartøjer, der paa een Gang laa forankrede alene i den lille Siglufjord paa Nordlandet. Dc allerfleste af de norske Fartøjer fisker med Drivgarn. Garnene er i Almindelighed c. 12—14 Favne lange, 6 —9 Favne dybe med c. 30 Masker pr. Meter; der anvendes indtil 50 Garn i Lænken, ofte dog færre. Til Udrustningen hører desuden et Antal Tønder med Salt foruden tomme Tønder. Silden tages i forskellig’ Dybde, lige fra Over- fladen ned til c. 10 Favne. Flertallet af Fartøjerne fisker udfor Nordlandet, og Reglen er da, at Fiskeriet begynder omkring Gap Nord eller endnu vestligere udfor Nordvestlandet for senere at trække længere Øst paa langs Nordlandet. I denne Henseende forholder Sildefiskeriet sig altsaa ligesom Torskefiskeriel og den drivende Fiskeyngel. Det drejer sig aabenbart her i det hele taget om en mægtig, øst^aaende Be- vægelse udfor Nordlandet i Sommertiden, som ganske utvivlsomt maa tilskrives Indflydelsen af den varme, østgaaende Strøm, der paa denne Aarstid kan have stor Mægtighed og derved tilveje- bringe Forhold i Havet udfor Nordlandet, der er totalt forskellige fra dem, der hersker her den øvrige Del af Aaret. De vigtigste Stationer under Fiskeriet er Isafjord, Siglufjord og Øf jord. Desuden fiskes der langs Østlandets Kyst med Station navnlig i Seyöisfjord. Fisketiden er Juli, August og September, især August og da navnlig den sidste Halvdel af denne Maaned. Foruden Drivgarn liar enkelte Fartøjer anvendt et andet Red- skab, cn saakaldt Snurpenot. Denne er en 150 Favne lang og 20 Favne dyb Not, som er saaledes indrettet, at den kan snøres sammen forneden. Fra de almindelige Nøter (Stængegarn), som bruges indo i Fjordene, adskiller den sig ved at kunne anvendes paa aaben Sø paa hvilken soinhelst Dybde. Fra Fiskefartøjet tages den ombord i toNotbaade og sættes fra disse i en Ring uden om Sildestimerne, hvorefter den snøres sammen, ved at man lader et svært Lod gaa og haler ind i Snurpelinen, som løber i Ringe i Notens Underkant. Derved stænges Silden inde i Noten og kan nu fra denne øses over i Fiskefartøjet. Snurpenoten, som af Nordmændene er indført fra Amerika, synes at skulle faa stor Be- tydning. Overfor Drivgarnene har den den Fordel, at den gennem- gaaende giver finere Vare end disse, i hvis Masker Silden kan be- skadiges en Del, men paa den anden Side kræves der roligere Vejr- forhold for at kunne arbejde med Snurpenoten, som jo skal sættes ud fra smaa Notbaade. At den kan give glimrende Udbytte, saa jeg 9*