Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134 -
De for Trawlfiskeriet vigtigste Fisk er Rødspætten, Kulleren,
i noget mindre Grad ogsaa Torsken. Desuden medtager Trawlerne
ogsaa andre Fiskearter som Rødtunge, Skærising, Helleflynder, Glas-
hvarre (Zeugopterus megastoma), Lange, Sej, Havkat osv., især naturligvis,
dersom Udbyttet af de værdifuldere Fisk, som de særlig søger, er
mindre godt.
Fiskepladserne er afsatte paa Kaartet Tavle X. Som man ser af
dette, er det navnlig ved Sydkysten og i Faxebugt, at der
trawles; langt det vigtigste Fiskeri foregaar her. Udfor
Nordvestlandet trawles der paa nogle faa Pletter med ren Bund samt
i enkelte af Fjordene1), f. Eks. Patreksfjord og Arnefjord). Paa Nord-
landet er Trawling indskrænket til nogle af Fjordene og Bugterne
(Hunabugten, Skiålfandi, Axarfjord og Thistilfjord). Paa Østlandet
finder Trawling kun Sted i de nordligste Bugter fra HéraSsfloi og til
Långanes-Halvøen; langs hele Kysten fra Héradsfloi og sydefter til
Berufjord trawles der saa godt som ikke. Der trawles paa alle Dybder
ned til 80—90 Favne, i Reglen dog paa mindre Vand fra c. 10 til
c. 50 Favne.
Rødspættefiskeriet begynder allerede at tage Fart lige efter Jul.
Rødspætterne faas da paa Sydkysten, især paa Strækningen mellem Rey-
kjanes og Vestmannaøerne samt i Faxebugt paa Dybder fra 20—40
Favne. I det tidlige Foraar fiskes der store Mængder Rødspætter ved
Sydisland. Om Sommeren trækker Rødspættefiskeriet længere vester-
paä, saaledes til Nordvestlandet, hvor der paa denne Aarstid findes
mange Rødspætter. Desuden gør nogle Trawlere om Sommeren et
Par Rejser til Fjordene paa Nordlandet eller den nordlige Del af Øst-
landet.
Rødspætterne behandles paa den Maade, at Indvoldene tages ud,
hvorefter Fisken lægges paa Is løst i Lastrummet. Henimod Slut-
ningen af Fiskeriet, før man skal til at gaa hjem, iser man dog ofte
simpelthen Fisken uden at fjærne Indvoldene.
Kullerfiskeriet foregaar ligeledes for den største Del ved Syd-
landet paa hele Strækningen fra Hornene til Baxebugt. Dot vigligsle
Fiskeri finder Sted om Foraaret, allerede fra Februar. Kullei faas da
i Mængde sammen med Torsk, saaledes f. Eks. ved Vestmannaøerne,
Ingolfshöföi o. fl, a. Stedor. Ligesom Rødspætterne lenses Kullerne
og lægges paa Is. Foruden Kuller fiskes der ogsaa. niango lorsk ai
Trawlerne, baade paa Sydkysten, i Faxebugt og flere andre Steder
(se Kaartet Tavle X). Om Vinteren ises Torsken ligesom Kulleren;
derimod saltes en Del om Sommeren, især i de senere Aar. laar
(1904) har nogle faa skotske Trawlere drevet Torskefiskeri i Faxebugt
’) De fleste af Fiskepladserne paa Vest-, Nord- og Østlandets Fjorde ligger
indenfor det islandske Søterritorium, og Fiskeriet her er altsaa ulovligt.