Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 135 —
i Sommertiden og daglig landet Fisken i Reykjavik, hvor den er
bleven tilvirket som Saltfisk.
Om de øvrige Nationers Trawlfiskeri, som er af yngre Dato end
Englændernes, har jeg ikke stort at meddele. Tyskerne sender
aarlig et ikke ringe Antal Fartøjer, hjemmehørende i Bremen, Bremer-
hafen, Geestemünde o. a. Steder, til Island. Ingolfshöföi og i det hele
taget den østlige Del af Sydkysten er Tyskernes vigtigste Felt. De
lægger sig navnlig efter Kuller, som i iset Tilstand føres til Markedet
i Tyskland, og de trawler sammen med de engelske Fartøjer lige fra
Vintertiden og det tidlige Foraar. Heller ikke saa faa hollandske og
Fig. 21. Engelsk Langlinedamper fra Aberdeen fiskende udfor Nordvestlandet
efter Helleflynder. Skibet er stoppet, medens Kroglinerne optages.
Efter Fotografi af Forf.
belgiske Trawlere (fra Ymuiden, Amsterdam, Ostende osv. besøger
Island. Ligesom de enkelte franske Trawlfartøjer, der arbejder her-
oppe, fisker de navnlig Torsk, som de salter ombord i Tønder.
Lang-linefiskeriet.
Alle de ved Island fiskende Damp-Langlinefartøjer (se Fig. 21) er
engelske (brittiske); men Antallet af dem er i de sidste Aar aftaget
ret betydeligt1). De allerfleste hører hjemme i Grimsby, enkelte ogsaa
’) Ifølge Bj. Sæmundsson: FiskiveiÖar ütlendra hjer viö land å siöustu årum,
Andvari XXI, 1890, p. 126, fiskede omkring 1896 40—50 engelske Damp-Langline-
fartøjer især fra Grimsby og Hull ved Island; nu er Antallet betydeligt mindre,
men kan ikke opgives nøjagtigt.