Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 135 — i Sommertiden og daglig landet Fisken i Reykjavik, hvor den er bleven tilvirket som Saltfisk. Om de øvrige Nationers Trawlfiskeri, som er af yngre Dato end Englændernes, har jeg ikke stort at meddele. Tyskerne sender aarlig et ikke ringe Antal Fartøjer, hjemmehørende i Bremen, Bremer- hafen, Geestemünde o. a. Steder, til Island. Ingolfshöföi og i det hele taget den østlige Del af Sydkysten er Tyskernes vigtigste Felt. De lægger sig navnlig efter Kuller, som i iset Tilstand føres til Markedet i Tyskland, og de trawler sammen med de engelske Fartøjer lige fra Vintertiden og det tidlige Foraar. Heller ikke saa faa hollandske og Fig. 21. Engelsk Langlinedamper fra Aberdeen fiskende udfor Nordvestlandet efter Helleflynder. Skibet er stoppet, medens Kroglinerne optages. Efter Fotografi af Forf. belgiske Trawlere (fra Ymuiden, Amsterdam, Ostende osv. besøger Island. Ligesom de enkelte franske Trawlfartøjer, der arbejder her- oppe, fisker de navnlig Torsk, som de salter ombord i Tønder. Lang-linefiskeriet. Alle de ved Island fiskende Damp-Langlinefartøjer (se Fig. 21) er engelske (brittiske); men Antallet af dem er i de sidste Aar aftaget ret betydeligt1). De allerfleste hører hjemme i Grimsby, enkelte ogsaa ’) Ifølge Bj. Sæmundsson: FiskiveiÖar ütlendra hjer viö land å siöustu årum, Andvari XXI, 1890, p. 126, fiskede omkring 1896 40—50 engelske Damp-Langline- fartøjer især fra Grimsby og Hull ved Island; nu er Antallet betydeligt mindre, men kan ikke opgives nøjagtigt.