Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 136 - i Aberdeen; derimod er der ikke flere fra Hull. Af Langlinefartøjerne, som iøvrigt omtrent er paa Størrelse med Trawlerne, har en Del, især af de ældre, Dam, hvori de dels holder Agnen, dels Fangsten levende. I Modsætning til Trawlerne fisker Langlinerne ikke om Vinteren; de begynder gerne i Marts og slutter af i September eller Oktober. Fiskeriet er saa godt som udelukkende baseret paa Helle- flynderen, som i fersk Tilstand (slagtet eller levende) føres til Markedet i England. Helleflynderen fanges paa Langliner med store Kroge. Med Hensyn til Agn bærer man sig ad paa den Maade, at man først agner Krogene med Smaasej eller Sild, som er medbragt hjemmefra eller købt paa Færøerne eller Island; herpaa faas gerne en Del Torsk, Kuller, Lange osv., som man saa bruger som Agn for Helleflynderne. Der sættes paa een Gang ofte et meget stort Antal Kroge, saa at Langlinerne kan naa over en Strækning af henimod 9 engelske Mü. I de Fartøjer, som har Dam, fører man saa meget som muligt af Fangsten levende hjem; de Helleflyndre, som dør under- vejs, bliver da lagte paa Is, efterat Indvoldene er udtagne. Fiskeriet begynder gerne i Marts omkring Vestrnannaøerne eller Reykjanes, hvor der da fiskes paa Dybder fra 30—80 Favne. Senere hen paa Aaret, i Sommertiden, fisker man navnlig meget udfor Vest- landet, saaledes omkring Snæfellsjoklen, udfor Bredebugt og udfor Nordvestlandet paa Dybder ned ti] 100, ja endog undertiden til 150 Favne — altsaa paa dybere Vand end om Foraaret. Ogsaa paa Nord- og Østlandet har man drevet Helleflynderfiskeri, som det kan ses af Kaartet Tavle X (Steder med lodret Skravering). Om Efteraaret kommer Helleflyndren ind paa grundere Vand og faas da paa Dybder fra 30—70 Favne; her synes den at forekomme lige til Foraarstiden; i alt Fald fiskes den allerede i Marts paa saa- danne Dybder udfor Staalbjerg Huk. Ogsaa paa Sydlandet faas den igen om Efteraaret (August—Oktober) paa grundere Vand ligesom om Foraaret. Helleflyndren synes altsaa om Sommeren at forekomme paa dybere Vand end den øvrige Del af Aaret. Foruden Helleflynder medtager Langlinerne ogsaa lejlighedsvis andre Fisk, t. Eks. Torsk, Kuller, Lange, Brosme, Skade osv. Som nævnt er Langlinefiskeriet efter Helleflynder gaaet betydeligt tilbage, idet baade Udrustningen og efter Sigende ogsaa Udbyttet er mindre end tidligere. Dette, forklarer Fiskerne, er en Følge af det meget kraftige Fiskeri, der har været drevet baade af Englændere og Amerikanere, og som Helleflynderbestanden ikke skal have kunnet bære uden kendelig Aftagen. Efter Fiskernes Udsagn skal Helle- flyndren ogsaa kun vokse meget langsomt, hvad man mener at have kunnet konstatere ved at mærke smaa værdiløse Individer og udsætte dem igen. Ved at saadanne Helleflyndre, som man mærkede med et