Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

137 — paa Blindsiden indridset Aarstal, senere indfangedes, har man kunnet skønne, al Væksten maa være langsom (meddelt af „Thor“s Fører, Kapt. S. Jørgensen). Paa dette Sted kan jeg lige nævne det Langlinefiskeri efter Helle- flynder, der i en Række af Aar (fra 1873 ifølge Sæmundsson) har været drevet af Amerikanere fra store Sejlskonnerter (omkring 100 Ions), men som nu næsten er helt opgivet. Ifjor (1903) var der dog et Par Skonnerter fra Boston, som fiskede udfor Vestlandet, efter Sigende dog kun med tarveligt Udbytte, og iaar (1904) manglede Amerikanerne ganske ved Island. Tidligere var Forholdet anderledes, idet mellem 10 og 20 Fartøjer deltog i Fiskeriet, som navnlig foregik udfor Vestlandet. Paa sædvanlig amerikansk Vis fiskedes der, medens Fartøjet laa for Anker, fra Sniaabaade, saakaldte Dory’er. 1 Mod- sætning til Englænderne saltede Amerikanerne Helleflyndren. % III. Hvalfangst fra Island. Hvalfangsten fra Island foregaar paa samme Maade som fra Fær- øerne, men er at ældre Dato, idet den allerede paabegyndtes i 1883 al en Nordmand. Ogsaa nu ejes saa godt som alle de islandske I Ivalfangststationer af Nordmænd. Der findes paa Island 8 Stationer, som i Øjeblikket er i Drift; hertil hører 28—29 Fangstbaade. Sta- tionerne er følgende. Østlandet: Fåskrudsfjord (2 Fangstbaade), Eskifjord (3 Fangstbaade), Hellisfjord (2 Baade); i Mjoafjord er der to Stationer, cn ved Asknes (7 Baade) og en anden ved Fjördur (4 Baade). Vestlandet: Isafjord: Hesteyri (4 Baade) og Langeyri (3 Baade); Talknafjord (4 Baade). Desuden findes der paa Vestlandet ældre Stationer, som for Tiden ikke længer er i Virksomhed, nemlig i Dyrafjord og Önundarfjord. Fangstbaadene er smaa, kraftige Dampere (c. 80—90 Tons Brutto), c. 35 Tons Netto) med en Hastighed af 8 — 12 Knob (25—50 Heste- kræfter). De staar i en Værdi af c. 70,000 Kr. Stk. Om Fangst- maaden henvises til, hvad der blev meddelt ved Omtalen af Fær- øernes Hvalfangst (Side 95—96). Det er de samme Arter Hvaler, der fanges, som ved Færøerne; de tre vigtigste er Bl aa hvalen (Balaenoptera Sibbaldii), Finhvalen (B. musculus) og den mindre K nøl hval {Megaptera boops), medens Sej hval en {Balaenoptera borealis) spiller en meget mindre væsentlig Rolle. Ligesom paa Fær- øerne faas en sjælden Gang Kaskelot og Nordkaper. Langt det vigtigste Produkt af Hvalfangsten er Trannen, der smeltes af Spækket og Kødet; men ogsaa Barderne har betydelig Værdi. Paa nogle af Stationerne er der tillige Guanofabrik. Guano en