Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138 —
fremstilles af de malede Knogler (Benmel), af Kødet og Affald. Af
det friskeste og bedste Kød produceres ogsaa Fodermel („Kraft-
foder“). Paa Stationer, hvor der ikke findes Guanofabrik, sælges
Benene (Knoglerne) til senere Fabrikation af Guano eller til Brug i
Sukkerraffinaderierne. Af nedenstaaende Oversigt over Eksporten af
Hvalfangstprodukter vil man faa en Forestilling om de Værdier,
Fangsten repræsenterer. Det maa dog bemærkes, at Tallene (ifølge
den isl. Handelsberetning) gennemgaaende er for lave; for Trannens
Vedkommende har man dog i Handelsberetningen søgt at korrigere
dem ved Hjælp af Størrelsen af Eksportafgiften1), hvorved de for-
mentlig er mere korrekte end de øvrige Tal.
Eksport af Hvalfangstprodukter fra Island i 1900 og 1901.
(Uddrag af „Landshagsskyrslur fyrir Island“, 1901 1902.)
1900 1901
Kr. Kr.
Tran (Tønder) | 58.004 1.819.599 64.919 1.826.1*1G
Barder (Centner) 7.622 366.931 1.35G 49.532
9.122 54.502 5.711 31.405
9.518 25.240 8.750 24.425
8.502 31.802 5.684 1G.860
Ben „ 8.600 12.500 2.000 3.000
Hvalfangsten foregaar udfor alle Landets Kyster i Tiden fra April
til September. Tidligere dreves hele Fangsten fra Stationer paa Vest-
landet; men Hvalerne aftog her saa meget i Antal, at de to største
Hvalfangere flyttede deres Stationer til Østlandet, hvor ogsaa de sidst
oprettede Stationer findes. I de sidste Par Aar har de fleste Hvaler
været skudt ud for Østlandet. Afstanden fra Land er meget for-
skellig; undertiden faas Hvalerne tæt under Kysten, undei tiden maa
man gaa indtil 150 Kvartmil eller mere til Søs lor at faa Hval.
Fangststederne og Fangsttiden er iøvrigt ikke ons for de forskellige Ai tci
af Hvaler. Paa dette skal jeg dog ikke komme ind nu, saa meget
mere, som der for Tiden ved de islandske Hvalfangeres velvillige
Hjælp indsamles et stort statistisk Materiale, der, naar liden er
moden til dets Bearbejdelse, uden Tvivl vil kunne forskaffe os en
langt mere omfattende Viden og Forstaaelse af Hvalernes Biologi i
disse Farvande, end det er muligt paa nogen anden Maade. Jeg skal
derfor her blot indskrænke mig til at meddele, al en saa erfaren
Hvalfanger som Hr. Ellefsen har den Opfattelse, at det vigtigste Hval-
*) Af hver Tønde Tran betales der jo nemlig i Eksportafgift en bestemt Sum,
som for Tiden er 1 Kr. pr. Tønde.