Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

139 Træk om Foräaret foregaar n ordefler og især Øst om Landet, medens det om Efteraaret gaar sy defter og da navnlig Vest om Landet. For at vise i hvilket Omfang de forskellige Arter af Hvaler dræbes, anfører jeg efter Sæmundsson følgende Oversigt over Udbyttet af Hval- fanger Ellefsen’s Fangst fra Stationen i Önundarfjord paa Vestlandet. I de sidste Par Aar har denne Station ikke været i Virksomhed, idet Hr. Ellefsens Fangst nu foregaar fra Mjoafjord paa Østlandet. A ar Antal Fangstbaade Blaahval Finhval Knølhval Sejhval Nordkaper 1889 2 24 38 1 u If 1890 2 50 23 1 t, II 1891 3 39 43 1 II 2 1892 4 80 47 1 II II 1893 5 77 113 2 3 1 1894 5 127 79 8 2x II 1895 5 159 112 8 II 1896 5 219 45 6 1 II 1897 5 116 36 6 2 1 1898.... 110 47 KO 1899 5 124 62 OK if O O 1900 | 5 111 87 7 II II Fra det sidste Aar har jeg endnu kun modtaget enkelte detail- lerede Angivelser om Hvalfangst, som velvilligst er meddelte af Hr. Hvalfanger L. Berg. Ur. Borg fik i 1903 fra sin Station i xMjoafjord paa Østlandet med 4 Fangstbaade 25 Blaahval, 58 Finhval, loOKnøl- hval, 1 Sejhval, 1 Kaskelot, 1 Nordkaper. At Hvalerne og da navnlig de værdifuldeste Arter som Blaa- h valen er aftagne stærkt i Antal paa Grund af Fangsten, er vistnok alle enige om, og Hvalfangerne klager ogsaa over, at det stadig bliver vanskeligere at faa Hval. Der er ingen Tvivl om, at Bestanden er formindsket betydeligt, men nærmere at præcisere Formindskel- sens Omfang tillader de Oplysninger og Tal, der hidtil har staaet til min Disposition, mig ikke. Inden jog slutter Omtalen af Hvalfangsten ved Island, kan jeg ikke undlade at berøre en Sag, som det iøvrigt ligger udenfor denne Bogs Plan al komme nærmere ind paa, nemlig Striden mellem Hval- fangst og I1 iskeri. Denne Strid er først opstaaet i Norge (Finniarken). men har senere forplantet sig til Island, hvor man navnlig i visse