Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

140 — Egne af Landet har taget Del i den med stor Lidenskabelighed, der ikke sjælden har medført Mangel paa Saglighed i Diskussionen. løvrigt har Stridsspørgsmaalene for nylig været Genstand for Drøftelse af den islandske Naturforsker Bjarni Sæmundsson, der med fuld Saglighed og videnskabelig Indsigt har behandlet dem i en Afhandling, betitlet Hvalveiöamaliö x) („Isafold“, 23, 24, 26, 27, 1903). Jeg skal i stor Korthed referere Stridsspørgsmaalet, der former sig som en Anklage mod Hvalfangsten. Denne beskyldes for at være skadelig for Fiskerierne navnlig af følgende Grunde: 1. Ved Hvalfangst- stationerne, der ligger ved Fjordene, forurenes Vandet i disse i den Grad af alle Affaldsprodukterne fra Fangsten (raadnende Hvalskrog, Indvolde osv.), at Fisken ikke længer kan trives her; derfor gaar Fiskeriet i saadanne Fjorde tilbage. 2. Hvalerne angives at kunne drive (skræmme) Sildestimerne fra det aabne Hav ind til Kysterne og ind i Fjordene samt fra Fjord- dybene ind til det grunde Vand, hvor Silden da kan tages i Nølerne eller Garnene. Naar Hvalerne dræbes, er der ikke længer nogen til at drive Sildéh ind og holde den inde, og Fiskeriet paa Fjordene efter denne Fisk giver da ikke saa godt Udbytte eller mislykkes ganske. 3. Endelig mener nogle, at Hvalerne er til Nytte for Drivgarns- fiskeriet paa aaben Sø, idet de ved deres Tilstedeværelse kan give Fiskerne Anvisning paa at finde Silden. Man gaar da ogsaa her ud fra som givet, at Hvalerne følger Silden, vel for at ernære sig af den2). Om nogle af de her nævnte Spørgsmaal gælder det, at de, som Sagerne nu staar, lader sig oversé og besvare med Vislied, om andre, at vor Viden er utilstrækkelig til en sikker Afgørelse. Det første gælder saaledes de under 1 nævnte Paastande. Her kan uden større Vanskelighed anstilles en sammenlignende Undersøgelse af Fiskemængden i to ensartede Fjorde, den ene med, den anden uden Hvalfangst- station. Dette har jeg allerede tildels gjort, nemlig henholdsvis i Eskifjord og Seyöisfjord, og det har vist sig, at tværtimod synes Af- faldet fra Hvalfangststationerne istedet for at bortskræmine Fisken snarere at tiltrække den. I det hele taget har jeg intetsteds fundet større Mængder af Smaatorsk (pyrsklingar) -end i Fjorde, hvor der var Hvalfangststationer, og dette gælder baade Island og Færøerne. Der er ogsaa Anledning til her at nævne nogle Forsøg3), anstillede af en af Videnskabsmændene paa „Thor“, mag. sc. Ove Paulsen. For- J) Afhandlingen er skrevet paa islandsk, men er senere oversat paa dansk i Bilag til Norsk Fiskeritidende, 10. Hefte 1903. 2) Aabner man imidlertid Maven paa et Antal dræbte Hvaler, viser det sig, at i Virkeligheden bestaar Føden næsten altid af smaa Plankton-Krebsdyr („Kril“, „Aat“), sjældnere, og saa godt som kun hos Finhvalen, tillige af Sild. 3) Ove Paulsen: Plankton-investigations in the waters round Iceland in 1903, Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie Plankton, Bind I, Hæfte 1, 1904, Side 1G—18.