Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

- 141 — søgene viser, at Mængden af Plankton (d. v. s. de smaabitte i Vandet svævende Planter og Dyr), ikke, som man maatte vente, dersom Affaldet fra Stationerne „forgiftede“ Vandet, er mindre end i Fjorde uden Hvalfangststationer, men, hvis der overhovedet er nogen Forskel, snarere større. Med Hensyn til Betydningen af de under 2 og 3 nævnte Paa- stande, da har Sæmundsson med klare, ubestridelige Tal paavist, at Aar med godt og daa ri i gt Sildefiskeri i Fjordene har afvekslet in ed hinanden længe, før man overhovedet be- gyndte at skyde Hval ved Island. Endvidere har han anført, en Række Eksempler paa, hvorledes udmærket Sildefiskeri i Fjordene har kunnet finde Sted til Trods for al Hvalfangst. Dette er, hvad man med Sikkerhed véd; det kan ikke om disputeres, og det viser, at Hvalers Tilstedeværelse i alt Fald ikke alene er af- gørende for Udbyttet af Sildefiskeriet i Fjordene. Med Hensyn til Hvalernes Nødvendighed for Drivgarnsfiskeriet paa aaben Sø behøver man blot at henvise til det store Nordsøfiskeri, som foregaar i Farvande, hvor Hvalerne er sjældne Gæster. Tilbage bliver da kun det Spørgsmaal, om Hvalerne ikke i visse Tilfælde paa den paastaaede Maade kan være til nogen Nytte for Sildefiskeriet i Fjordene, navnlig ved at jage Silden fra Dybet ind til Bredden og ved at holde den indespærret i Fjordene. At diskutere dette skal jeg ikke indlade mig paa, fordi jeg anser en saadan Dis- kussion for frugtesløs, saa længe man ikke har et meget større Materiale af Iagttagelser at støtte sig til end nogen, han være sig Pro- eller Anti-Hvalfanger, hidtil har kunnet møde frem med. For at vinde nogen Vished om Betydningen af Hvalernes eventuelle Hjælp ved Sildefiskeriet i Fjorden maatte der kræves en overordentlig Mængde systematisk udførte Iagttagelser; man maatte aldeles ikke ind- skrænke sig til at meddele de Tilfælde, hvor man havde set Hval i Fjorden forinden eller samtidig med godt Fiskeri, man maatte ogsaa optegne alle de Tilfælde, livor Hvaler saas, uden at der blev noget ucl af Fiskeriet, og dem, hvor Fiskeriet fandt Sted uden Hvalernes Hjælp. Først naar et saadant Materiale af Iagttagelser hentede overalt fra Island paa forskellige Tider af Aaret gennem flere Aar kunde sammenstilles og sammenlignes, var der nogen Mulighed for at oversé Omfanget af Hvalernes eventuelle Betydning. Men at forskaffe et saadant Materiale vilde kræve et overordentlig stort. Arbejde og overordentlig megen Tid, og endda vilde det være tvivlsomt, om der kom et eksakt, paalideligt Resultat ud heraf. Hvad vi véd, er altsaa, at Udbyttet af Sildefiskeri ved Island kan variere ganske uafhængig af Hvalfangst. Desuden véd vi fra Undersøgelser i andre Farvande (Skagerrak, Katte- gat), at Sildestimernes Optræden afhænger af Vand ni asser-