Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
142 — nes Saltholdighed , Temperatur, Indhold af Luft osv. og deraf følgende Rigdom paa Næringsdyr. Der er derfor al Grund til at vente, at det ogsaa er disse Forhold, alts a a de fysiske Naturforhold i Havet, som bestemmer Sildestimernes Træk i de islandske Farvande. Det er i og for sig ikke vanskeligt at forstaa, at de islandske Fiskere, der ikke kender saadanne Undersøgelser over Sildens Biologi, som de nævnte, og som ser Sildefiskerierne i deres Fjorde slaa fejl, søger at udfinde en Aarsag hertil, og at de i deres Skuffelse og Misfornøjelse giver det Skylden, som synes dem at ligge nærmest, hvad enten dette nu er Hvalfangst eller noget andet. Thi man lægger ikke overalt Skylden paa denne. Saaledes hører man paa Nordlandet den An- skuelse fremsat, at Sildestimernes Indtrængen i Fjordene forhindres, ikke fordi Hvalerne skydes bort, men paa Grund af de norske Driv- garnsfiskeres utallige Garn, der danner som en Mur, der holder Silden tilbage. Jeg har ogsaa hørt den Mening udtalt, at de engelske Trawlere ved at slæbe Trawlen gennem Vandet adsplitter Stimerne og forstyrrer deres Træk. Fremkomsten af saadanne Udtalelser er, som sagt, for- staaelig. Fiskerne kan jo, som naturligt er, undertiden være tilbøje- lige til at se skævt til dem, der har bedre Held med sig end de selv, navnlig naar de heldigere er udenlandske Hvalfangere, Drivgarnsfiskere eller Trawlere og de uheldige Landets egne Børn. Det er da blot at haabe, at de islandske Fiskere ikke maa indskrænke sig til passiv Misfornøjelse med Udlændingenes Virksomhed ved deres Land, men at denne tværtimod maa anspore dem saa meget som muligt til at forbedre og udvikle deres egen Bedrift gennem en nøje Iagttagelse af alt det nye i Metoder og Redskaber, som der herved gives dem Lejlighed til at se. Kort sagt, at Islænderne maa naa til ikke alene at betragte de udenlandske Fiskere som skadelige Konkurrenter, men ogsaa lige- frem som „Prøveklude“, idet Udlændingene jo maa gøre de, ofte kost- bare, Forsøg, som er nødvendige for at udfinde de Fangstmaader og Redskaber, der er bedst skikkede til Fiskeri i disse Farvande. Og helt at forhindre Udlændingenes Virksomhed paa Havet omkring Island er jo ikke muligt; desuden er dette saa rigt, at der er Plads til over- maade mange.