Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142 —
nes Saltholdighed , Temperatur, Indhold af Luft osv. og
deraf følgende Rigdom paa Næringsdyr. Der er derfor al
Grund til at vente, at det ogsaa er disse Forhold, alts a a de fysiske
Naturforhold i Havet, som bestemmer Sildestimernes
Træk i de islandske Farvande.
Det er i og for sig ikke vanskeligt at forstaa, at de islandske
Fiskere, der ikke kender saadanne Undersøgelser over Sildens Biologi, som
de nævnte, og som ser Sildefiskerierne i deres Fjorde slaa fejl, søger
at udfinde en Aarsag hertil, og at de i deres Skuffelse og Misfornøjelse
giver det Skylden, som synes dem at ligge nærmest, hvad enten dette
nu er Hvalfangst eller noget andet. Thi man lægger ikke overalt
Skylden paa denne. Saaledes hører man paa Nordlandet den An-
skuelse fremsat, at Sildestimernes Indtrængen i Fjordene forhindres,
ikke fordi Hvalerne skydes bort, men paa Grund af de norske Driv-
garnsfiskeres utallige Garn, der danner som en Mur, der holder Silden
tilbage. Jeg har ogsaa hørt den Mening udtalt, at de engelske Trawlere
ved at slæbe Trawlen gennem Vandet adsplitter Stimerne og forstyrrer
deres Træk. Fremkomsten af saadanne Udtalelser er, som sagt, for-
staaelig. Fiskerne kan jo, som naturligt er, undertiden være tilbøje-
lige til at se skævt til dem, der har bedre Held med sig end de selv,
navnlig naar de heldigere er udenlandske Hvalfangere, Drivgarnsfiskere
eller Trawlere og de uheldige Landets egne Børn. Det er da blot
at haabe, at de islandske Fiskere ikke maa indskrænke sig til passiv
Misfornøjelse med Udlændingenes Virksomhed ved deres Land, men
at denne tværtimod maa anspore dem saa meget som muligt til at
forbedre og udvikle deres egen Bedrift gennem en nøje Iagttagelse af
alt det nye i Metoder og Redskaber, som der herved gives dem Lejlighed
til at se. Kort sagt, at Islænderne maa naa til ikke alene at betragte
de udenlandske Fiskere som skadelige Konkurrenter, men ogsaa lige-
frem som „Prøveklude“, idet Udlændingene jo maa gøre de, ofte kost-
bare, Forsøg, som er nødvendige for at udfinde de Fangstmaader og
Redskaber, der er bedst skikkede til Fiskeri i disse Farvande. Og
helt at forhindre Udlændingenes Virksomhed paa Havet omkring Island
er jo ikke muligt; desuden er dette saa rigt, at der er Plads til over-
maade mange.