Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 145 — Anskuelse, at Størstedelen af Yngelen fra Sydlandet og Sydvestlandet driver Vest og Nord om Landet. Dette bekræftedes ved Undersøgel- serne i 1904; thi i Juli 1904 fandtes drivende Torskeyngel i Mængde i Kystbæltet udfor Nordlandet, men ikke udfor Østlandet. I August 1904 var Yngelen derimod naaet til den nordlige Del af Østlandet, ikke til den sydlige. Naar Kaartet fra 1903 ikke angiver Torskeyngel ved Vest- og Nordlandet i Juli—August, er det altsaa kun, fordi denne Strækning ikke blev undersøgt saa sent paa Aaret i 1903. Tavle V forestiller Udbredelsen i Maj og Juni 1903 af den drivende Aarsyngel af Rød fisken (Sebastes). Ved Sammenligning medTorske- yngelens samtidige Udbredelse (se Tavle III), ser man, at i store Træk udelukker Rødfiske- og Torskeyngelen, som dog begge er Varm tvands- arter, hinanden, idet den første er en oceanisk Form, der fødes fjærnt fra Kysterne over de store Dybder, medens Torsken kommer til Verden paa de lave Kystbanker. En lignende Udbredelse i det varme Vand som Rødfiskeyngelen har den store Vingesnegl Clione borealis. Den er altsaa ogsaa oceanisk, men i Modsætning til Rødfiskeyngelen findes den ogsaa i Mængde i det kolde Omraade. (Om Clione se Side 50—51.) Tavle VI forestiller Udbredelsen i Maj og Juni 1903 af den dri- vende Aarsyngel af Agonus uJ gonus og Triglops Pingelii, som begge er Ulkefisk. Disse to Arter viser et Eksempel paa Udbredelsen af Koldtvandsarter, der er indskrænkede til Nord- og Østlandets kolde Vand. Tavle VII forestiller Udbredelsen i Maj og Juni 1903 af de dri- vende Æg og Unger af Haa is i ngen (Drepanopsettd), der viser os et Eksempel paa cn indifferent Art (se Side 50), forekommende baade i varmt og koldt Vand. løvrigt viser Kaartet ved Sammen- ligning med Tavle II, at Haaisingens Æg ogsaa forekommer længere fra Kysten end Torskens. Tavle IX forestiller de Steder, hvor Islænderne driver Torske- fiskeri (herunder Fiskeri efter Kuller, Lange osv., undtagen Havkal). Kaartet er udarbejdet af Adjunkt Bjarni Sæmundsson i Reykjavik. Man ser, at Islændernes Fiskerier saa godt som udelukkende fore- gaar indenfor 100 Favne Kurven. Tavle X forestiller Fiskepladserne for fremmede Nationers Fiskeri fra Dampfartøjer (Trawlere og Langlinere, se Teksten Side 132—137 og 129). Samtidig er der angivet, hvor Torsk faas i Mængde om Foraaret (blaa Farve) og om Sommeren (rød Farve). For Vestlandet mangler i denne sidste Henseende Angivelse, ikke fordi der ikke ogsaa 10