Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

K APITEL 2. DYBDE- OG BUNDFORHOLD SAMT HYDROGRAFI I GRUNDRIDS. 1. Dybdeforhold. Atlanterhavsdybet og Nordhavsdybet adskilles af en undersøisk - Højderyg, der i væsentlig sydøstlig Retning strækker sig mellem Grønland-Island-Færøerne-Ilebriderne. Fra denne I løjderyg, hvorom Island og Færøerne er de over Havets Overflade synlige Vidnes- byrd, sænker Havbunden sig ned til de store Oceandybder (mere end 1000 Favne) i Atlanterhavet og Nordhavet. I Forhold til disse er Dybderne over Højderyggen kun smaa; saaledes vilde, dersom Hav- bunden hævedes godt 300 Favne, Grønland, Island og Færøerne blive indbyrdes landfaste (se’ Dybdekaartet Tavle 1). Ved Højderyggens Tilstedeværelse forhindres for største Delen en Blanding af Atlanterhavs- dybets og Nordhavsd ybets Vandmasser; der fremkommer herved en skarp Grænse mellem det dybe Nordhavs kolde Vand, som fra Bunden op til ca. 300 Favne under Overfladen altid er under 0°, og mellem Atlanter havsdybets varme Vand, hvor Temperaturen stedse er over 0°. Paa Grænserne mellem disse lo Have ligger Island og Færøerne, tildels bcskyllcde baade af Allanterhavs- strømmens (Golfstrøm mens) varme og af Ishavsstrønimens (Polar- strømmens) kolde Vand. Betragter man Dybdekaartet, ser man, hvorledes saavel 100 som 200 Favne Kurven i sit Forløb nogenlunde følger Islands Kystlinie, navnlig gælder dette den første. Dersom Havbunden hævedes 100 Favne, vilde Island vel blive betydelig større, men ikke i væsentlig Grad forandre Form. Saaledes finder man til næsten alle de større islandske Fjorde svarende „undersøiske Fjorde“ eller Dyb (paa islandsk „djup“), idet dybere Render strækker sig ind mod Kysten udfor Fjordene, livis Fortsættelse de betegner. Af de vigtigere Dyb kan udfor Nordlandet nævnes (fra Vest mod Øst) Skagestrands- (Huna) dybet, Skagafjordsdybet, Øf jordsdybel., Skiälfanöi-dybet, Axarfjords dybet, Thistilfjordsdybet. Syd for Långanes har vi Bakkefjords-dybet,