Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 7 — derefter videre udfor Østlandet Héradsdybet, Seyöisfjorddybet, Reyöar- fjordsdybet, Berufjordsdybet. Udfor Sydlandet fra Øst til Vest mærkes Lönsdybet (udfor Vestra Horn), Hornefjordsdybet, Jokullsårdybet (Øst for Ingolfshöföi), Skeiöarardybet, Skaptårdybet, Reynisdybet (Øst for Portland), Eyjafjalladybet, Selvogsdybet og Reykjanesdybet udfor Reykjanes. Udfor Vestkysten maa nævnes det Dyb, der i NO-lig Retning skyder sig ind i Faxebugten samt det tilsvarende, men smallere i Bredebugten (den store Bugt Nord for Faxebugt) ud for Snæfells- jöklen. Udfor Nordvestlandet har vi Isafjordsdybet; ellers er Farvandet her mere flakt. Mellem alle disse Dyb eller Render, hvor Dybden er mere end 100 Favne, findes der saa grundere Partier, Flakker eller Banker, og paa dem er det, at Fiskerierne især foregaar. Som man ser af Kaartet, har det grunde Vand sin største Udstrækning udfor Islands Vestkyst, sin mindste udfor den midterste Del af Sydlandets Kyst, hvor Havbunden falder meget stejlt af. Man skal her ikke dampe mange Timer til Søs, førend man befinder sig over Dybder henimod tusind Favne. Udfor Islands sydvestlige Hjørne skyder der sig dog et smalt, grundere Parti med Dybder mindre end 500 Favne langt ud i det omgivende større Dyb i sydvestlig Retning. Denne blindt endende undersøiske Højderyg har faaet Navn af Reykjanesryggen, og den danner ifølge Martin Knudsen don hydrografiske Grænse mellem Dan m arkstræ det (Havet mellem Island og Grønland) og Atlanter- havet, ligesom vi saa, at Ryggen mellem Island og Færøerne danner Grænsen mellem Nordhavs- og Atlanterhavsdybet. Ved den undersøiske Højderyg, der strækker sig i sydøstlig Ret- ning fra Island, forbindes denne 0 med Færøerne. Disse er om- givne af et i Forhold til Øernes Størrelse bredt, sammenhængende Bælte med Dybder mindre end 100 Favne. Desuden er der uden for dette baade Øst og Sydvest for Øerne øformede Flak eller Banker med Dybder mindre end 100 Favne, af hvilke den mest bekendte og største er Suder ø-Banken sydvest for den sydligste af Øerne (Suderø). Det er paa disse Strækninger med grundere Vand, at de færøiske Fiskerier foregaa. Herfra sænker Havbunden sig i Vest og Nord ti] Dybder større end 500 og 1000 Favne. Sydøst for Færøerne skyder der sig fra Nordhavsdybet en Rende med Dybder større end 500 Favne, som ender blindt, ind mellem Færøerne og Shetlandsøerne, Færø- Shetlandsrenden (eller Fær ø kan alen). Da don sta.ai i Foibin- delse med Nordhavsdybet, er den i sin Bund opfyldt af koldt Vand (under 0°). Vod et grundero Parti (Wy ville Thomson - Ryggen) ei Færø-Shetlandsrenden adskilt fra en tilsvarende Rende med Dybder større end 500 Favne, der skyder sig ind Ira Atlanterhavsdybet. Da denne ved sin Bund fører Vand, som staar i forbindelse med