Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 9 — 1. Sten eller Klippebund, 2. Grus og grovt Sand, 3. Fint Sand, enten rent eller blandet med Slik (Ler), 4. Slik (Ler). Fra denne Rækkefølge, som er en naturlig Følge af, at de største Bestanddele aflejres nærmest Land, hvorfra de stamme, de fineste (Slikket), som kan holde sig længst svævende, fjærnest fra Kysten, ei- der dog mangfoldige Undtagelser. Paa mange Steder, f. Eks. hyppigt i Fjordenes dybere Partier, er Bunden dækket af Mudder (5), der bestaar af raadnende organiske Bestanddele og har en mørk Farve. Paa Grund af Bundens forskellige Art er den paa de forskellige Steder meget ulige skikket til Fiskeri, navnlig til Fiskeri med Trawl, Snurrevaad eller andet Redskab, der slæbes hen over Bunden. Den bedste Bund er den rene eller noget slikblandede Sandbund („jævn Bund“, „ren Bund“), men ogsaa Grus- eller Skælbund og haard Lerbund kan egne sig hertil. Derimod er den stenede Bund eller Klippebunden („uren Bund“) naturligvis ganske uskikket hertil, fordi Rodskaberne her sønderrives; det samme gælder Koralbunden, og dette er Grunden til, at kun forholdsvis meget smaa Arealer af den islandske Kyststrækning kan befiskes af Trawlere. Ikke alene den stenede eller klippefulde, men ogsaa den bløde Slik- og Mudderblind er uheldige for Fiskeriet, og Aarsagen hertil er, at Redskaberne (Trawl og Snurrevaad) let skærer sig ned i Bunden og fyldes af Slik eller Mudder, saa at de ikke længere fisker. Paa saadan Bund („blød Bund“) faar man derfor kun sjældnere vellykkede Trawl- træk. Naar Bunden er stærkt bevokset med Plantevækst, vanskelig- gøres eller umuliggøres Trawling, og det samme gælder, naar løsreven, død Plantevækst („Dødtang“) dækker Bunden, li vad der f. Eks. ofte kan være Tilfældet midt i dybere Fjorde eller andre dybere Render, hvor der er særlige Betingelser, for at Dødtang kan samle sig. De islandske Fjælde bestaar væsentligst af Basalt, en mørk, fin- kornet Bjærgart af vulkansk Oprindelse. Derfor faar Sandet paa Hav- bunden ved Island et ganske andet Udseende end det, vi finde ved vore Kyster, idet det næsten stedse er meget mørkt, ja endog ganske sort. Sand af lysere Farve forekommer dog ogsaa af og til. Dette sorte, vulkanske Sand er meget karakteristisk for de islandske Farvande og dækker betydelige Arealer af Flakkene omkring Kysterne; men i Reglen udgør det kun pletvis paa mindre Omraader den ude- lukkende Bundart, idet det meget ofte er blandet med Slik, eller ogsaa danner det paa lange Strækninger kun et tyndt Dække over Klippe- grunden, hvorigennem talrige Sten eller Klippespidser slikker op. Sandet kan være meget finkornet; paa andre Steder er det grovere og faar derved mere Karakteren af Grus, saaledes flere Steder langs