Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 10 - Sydislands Kyst, hvor delte sorte Sand og Grus saa godt som ganske er blottet for Plantevækst. Fiskene, der lever paa den sorte Sand- bund, bliver mørkere end andetsteds; navnlig gælder delle Fladfiskene, og det er en af Grundene til, at de islandske Rødspætter ikke betales saa højt som for Eksempel Nordsørødspætterne, der i Keglen er lysere af Farve. De største sammenhængende Arealer med Sandbund findes paa Flakket udfor Syd- og Sydestkysten, livor de største Elve har deres Udløb. I Tidens Løb har de mægtige Elve og Isbræer ført Masser af det mørke, vulkanske Sand ud i Havet, hvor det har afsat sig langs Kysten i flere Kvartmils Afstand. Paa Strækningen mellem Westmanna- øerne og Portland er Flakket til KM) Favne, som det ses af Dybde- kaartet, smallest, kun 6—10 Kml. bredt, men baade Øst og Vest her for breder det sig og naar paa sine Steder en Bredde af henimod 40 Kml. Inde paa Flakket er Blindarten nærmest Landet i Almindelighed sort Sand eller Grus, paa noget større Dybde ofte slikblandet Sand, og udenfor Fkikket i Reglen Slik. Derfor egner Sydlandets Flak sig gennemgaaende godt til Trawlfiskeri, som ogsaa drives stedvis paa hele Strækningen fra Eystra Horn til ud for Reykjanes (se Kaartet Tavle X). Paa mangfoldige Steder langs denne Strækning er der dog større eller mindre Pletter med Sten eller Klipper, saaledes for Eks- empel omkring Westrnannaøerne, og paa saadanne Steder er Irawling naturligvis umulig. Ogsaa udenfor 100-Favne Flakket er Bunden pletvis oversaaet med Sten. Delte gælder saaledes Størstedelen af Højde- ryggen mellem Færøerne og Island, og selv paa endnu større Dybder kan Bunden være stenet. Saaledes kom Trawlen paa „ I lior“s Station 164 (se Kaartet Tavle IV) paa en Dybde af over 1100 Favne op med een stor og flere smaa Sten. Bunden var her ellers Ler, som for en stor Del var samlet i haarde, faste Brokker af forskellig Størrelse. Paa dybere Vand Syd for Island kan Bunden i stor Udstrækning være dækket med Koraller (Dybvandskoraller). Saaledes fik „Thor“ paa Station 168 (63° 12,5' N. 20° 06' W, Dybde 271 Favne) Trawlen fyldt med store, smukke Stjernekoraller (Oculina). Ved Østkysten er Flakket under 100 Favne gennemgaaende lidt bredere end ved Sydkysten. Ogsaa her findes saa godt som ude- lukkende mørkt, i Keglen næsten sori Sand, enten rent eller hyppigst med Indblanding af Skæl, Smaasten eller Slik. Paa de allerfleste Steder er Sandlaget imidlertid kun tyndt eller mangler, saa at Bunden paa Størstedelen af Strækningen langs Islands Østkyst indenfor 100 Favne Kurven maa siges al være Klippe-, Sten- eller „Koral“-Bund, pletvis isprængt med Bundarter som „Sori. Sand“, „Grus“, „Skæl“, „Sand med Slik“ osv. Heraf følger, al Trawling er saa godt som umulig langs hele Østkysten, naar undlages nogle faa Steder i Bunden af de nordligere Fjorde og Bugter, hvor der lindes lidt større Arealer med