Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

11 jævn Bund (Sand eller sandblandet Slik); delte fremgaar ogsaa. tydeligt af Kaartet Tavle X. Paa dybere Vand findes som sædvanlig Slik, men dog ogsaa her, saaledes omkring 200 Favne, er Bunden ofte stenet. Meget karakteristisk er de uhyre Masser af Svampe, sqm her ofte næsten dækker Bunden, saa at man her godt kan tale om efi „Svampebund“ (se for Eksempel Station 52, Side 19 i tredje Kapitel). Kommer man derimod paa endnu større Dybder (over 500 Favne), ophører Stenene; hernede findes ren Slikbund paa store Strækninger. Forholdene ved Nordkysten ligner meget Østkystens. Paa Flak- kene eller Bankerne, af hvilke navnlig mærkes den store Strandagrund NO. for Cap Nord samt den Øst herfor liggende Skagagnmd, som begge er længe benyttede Fiskebanker, er Bundarten Sand, Skæl og Smaasten, paa dybere Vand Slik, men overalt findes der ogsaa større Sten eller fast Klippe. Kun pletvis i Bunden af Fjorden og Bugterne er der jævn Bund og kun her er Fiskeri med Trawl og Snurrevaad muligt. Det samme gælder Vestkysten med Undtagelse af Faxebugt. Det meget brede Flak udfor den nordlige Del af Vestkysten, hvor der finder et stort Line- og Snørefiskeri Sted, er for en stor Del dækket af Sten ligesom Øst- og Nordkystens. Navnlig gælder dette den store Bredebugt nord for Faxebugt, som er helt opfyldt af Skær og Klipper. I det hele taget ligner Bundarterne Øst- og Nordkystens. Om de enkelte Steder langs den nordlige Del af Vestkysten, hvor Trawling af og til finder Sted, henvises til Kaartet Tavle X; dc er som sædvanlig væsentlig indskrænkede til nogle Fjorde. Den sydligste Del af Vestkysten, Faxebugt, indtager on Særstilling, idet der her paa Steder drives et meget intensivt Trawlfiskeri. Bun- dens Beskaffenhed i den næsten overalt grunde Faxebugt (se Dybde- kaartet, Tavle l), er meget vekslende; her findes baade Klippe- og Stenbund, Grus-, Sand- og Slikbund. Dog er Bunden navnlig i den sydligere Del paa mange Steder meget jævn, og da Dybderne her tilmed kun er sniaa (saaledes paa Bankerne Sydra- og Vestra Hraun under 20 Favne, er dette Farvand da ogsaa meget besøgt af Trawlere, der fisker paa Strækningen 3 Kml. fra Skagi op til Akranes udenfor Bankerne. Alt i alt maa Faxebugt siges at være den af Trawlere mest besøgte Del af de islandske Farvande. De islandske Fjorde ligner slet ikke de danske med deres lave Kyster og brede Forstrand. Først og fremmest er de oftest meget dybere. Flere Steder naar Dybden op til henimod 80 Favne ja endog til 100 Favne. Fjordene forestiller dybe Revner i Grundfjældet, hvis Fortsættelse udadtil betegnes af de tidligere omtalte Dyb udenfor Fjorden. Paa de fleste Steder gaar Fjældet omtrent lige ned til Vandet. Nærmest Land or Bunden oftest ren Sten- eller Klippebund; under- tiden kan der findes en smal Strimmel med Sandbund, eller denne kan forekomme pletvis; men Landgrunden er de fleste Steder meget