Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

__ 12 smal og gaar ialtfald i de smallere Fjorde, som f. Eks. Østlandets, i Dybet snart over til at blive Slik eller Mudder. Inde i Bunden af Fjordene er der dog oftest en bredere, sandet eller leret Forstrand, som skraaner jævnt nedad til noget større Dybde, og Grunden lierti I er, at de største Elve i Keglen udmunder her medførende Masser af Sand og Ler fra Fjældene, som inde i Fjordbunden faar Ko til at aflejre sig, fordi Strømmen her er mindre stærk. Her er Bunden da ofte paa Dybder af ned til ca. 20 Favne eller mere saa jævn, at Trawl- og Snurrevaadfiskeri kan finde Sted. I mange Fjorde findes der desuden længere ude i Fjorden saakaldte Ører (paa islandsk „eyri“) eller Tanger, livor Sand og Slik har kunnet aflejre sig om en eller anden lille Pynt, saa at der her er dannet en bredere, jævnt skraanende Forstrand. Saadanne Steder, som er Rødspætteyngelens Yndlingsopholdssteder, egner sig fortræffelig til Landdragning med forskellige Slags Vaad. I de islandske Fjorde mangler saa godt som stedse Bændeltangen (Zostera), der er saa karakteristisk for de danske Fjordes grunde Vand, idet den kun findes paa ganske enkelte Steder, der mere har Karakter af Laguner eller Nor (f. Eks. Havnefjord ved Faxebugt og Hornefjord paa Sydøstkysten). Derimod er der næsten overalt en rig Algevegeta- tion, som især er fæstet til Klippe- eller Stenbunden. Navnlig maa fremhæves de store Bevoksninger af Bladtang (Laminaria), der er kraftigt udviklede paa Dybder fra ca. 5—20 Favne, ofte dannende hele undersøiske Skove, som huser et rigt Dyreliv. Midtfarvands bestaar Fjordene gerne af dybere Render med Slik- eller Mudderbund, hvor Dødtang ofte samler sig i Mængde. Af ovenstaaende Fremstilling vil man se, at i Hovedsagen er kun Faxebugt, Sydlandets Flak og Bunden af nogle af Fjordene egnede til Fiskeri med Bundslæbevaad, eller med andre Ord kun de Steder, hvor Elve og Isbræer i saa stor Maalcstok har tilført Sand og Slik, at Klippebunden er tilstrækkelig dækket dermed. Langt den største Del af Islands Kyststrækning er derfor uskikket til saadant Fiskeri, og herved er der gennem selve Naturforholdene sørget for, at en Op- fiskning af Islands Fiskebestand ikke vil kunne finde Stod ved selv en nok saa intensiv Trawling. 3. Hydrografi. Vandet, som omgiver Island, har forskellig Oprindelse, idel det dels stammer fra Syd (atlantisk Vand) dels fra Nord (Polar- van d). 1. Det atlantiske Vand, som karakteriseres ved i oprindelig, ublandet Tilstand at være varmt og have en høj Saltholdighed