Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
13 - (mere end 35 pro Mille Salt), føres af Atlanterhavsstrommen eller Golfstrøm ni en omtrent i nordøstlig Retning mod Island. Ved Rcykjanesryggen formodes Atlanterhavsstrømmen at dele sig i en nord- og en østgaaende Gren. Den nordgaaende Gren, som har faaet Navnet Irmingerstrømmen, løber langs Islands Vestkyst, indtil den udfor Nordvestlandet deler sig i to, en vestgaaende og en østgaaende Gren, hvilken sidste i alt Fald i Sommertiden kan spores langs Islands Nordkyst tabende sig mere og mere mod Øst under Indflydelse af den kolde Polarstrøm, som fra Nord kommer ned mod Island. Det er dog usikkert, om Irmingerstrømmen, der her ved Islands Nordkyst i Sommeren 1903 gav sig til Kende ved en Tem- peraturstigning nede mod Bunden, har noget at gøre med den øst- gaaende Bevægelse af de overfladiske Vandmasser, der, som det senere skal ses, maa antages at spille en vigtig Rolle for Transporten af de drivende Fiskeunger i Sommertiden. Om Forløbet af den Gren af Atlanterhavsstrømmen udfor Islands Sydkyst, som (formodentlig ved Reykjanesryggen) skiller sig fra Irmingerstrømmen, og som kaldes Atlanterhavsstrømmens østlige Del, er der afvigende Meninger hos de hydrografiske Forfattere. Spørgs- maalet er, om den i hele sit Forløb syd for Island har en østgaaende Retning, eller om den, kommende i nordøstlig Retning ind mod Islands sydøstlige Del, herfra ændrer Retning og løber mod Vest langs Syd- kysten. Hvorledes dette nu end forholder sig, er det sikkert, at Atlanterhavsstrømmens varme Vand kan følges syd for Island til om- trent udfor Hornene (undertiden længere, undertiden kortere), indtil don mødes mod den ned langs Østislands Kyst, kommende Polarstrøm. Hele dette mellem Island og Færøerne beliggende Omraade, hvor de to store Strømme mødes, kunde ifølge mine Undersøgelser i Maj og August 1903 betegnes som et paa drivende Fiskeyngel næsten ganske dødt Omraade. 2. Polarvandet, som medføres af Polarstrømmen, der kommer ned mellem Grønland og Spitsbergen, kan i al Almindelighed karakteriseres som koldt og mindre saltholdigt (mindre end 35 pro Mille Salt), begge Dele en Følge af, at det stammer fra Ishavet. Vest for Island (i Danmarksstrædet) løber den østgrønlandske Polar- strøm ned langs Grønlands Østkyst. Ved Cap Nord cr den Islands Kyst nærmest og af dens Nærlied afhænger Irmingerstrømmens Bredde. Den medfører ofte Is, som ofte og naturligvis især med vestlige og nordvestlige Storme kan føres ind mod Land og blokere Kysten Øst (og ogsaa tildels Syd) for Cap Nord, hvor den først plejer at vise sig. Øst for Island løber den Del af Polarstrømmen, som har faaet Navnet den østislandske Polarstrøm. Den kommer fra Nord- vest og bevæger sig forbi Långanes ned forbi Islands Østkyst, indtil den som nævnt møder don varme Atlanterhavsstrøm, i Reglen udfor