Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

samme Fjord fandtes altsaa begge Arter, af hvilke den første især er en Vanntvandsart, der desuden findes ved Nordfrankrigs og Storbri- tanniens Kyster, i Nordsøen, Kattegat og Bælthavet, ved Norges Kyster, hvor den enkeltvis kan træffes lige til Hvidehavet, og ved Færøerne, Den anden (Agon, decagonus) er derimod en Koldtvandsart, desuden kendt fra det nordligste Norge, Hvidehavet, Bjørneøen, Spitsbergen, Jan Mayen, Færøerne, Grønland og New Foundland. Af lignende Eksempler kunde der anføres flere. Det er af ikke ringe Interesse at sammenligne vore Trawlinger ved Østlandet paa Dybder fra ca. 50—ca. 150 Favne (Eks. Stat. 34, 56, 52) med dem Dr. Johan Hjort foretog for et Par Aar siden fra den noiske Undersøgelsesdamper „Michael Sars“ i Fjordene ved det nordligste Norge, mellem Bjørneøen og Norge og ved Spitsbergen1), I hi her fandtes tildels ganske de samme Arter, som bragtes op ved „Thor“s Trawltræk. Selv Dr. Hjort’s Trawling i Isefjorden paa Spits- bergen (paa omtrent 78° N Br.), altsaa henimod 13 Breddegader nord- ligene end vore Stationer ved Østisland, indeholder en Mængde Alter, som ogsaa fandtes ved Østisland. Forekomsten af arktiske former ved forholdsvis saa sydlig Beliggenhed som Island maa ude- lukkende tilskrives den østislandske Polarstrøm, der fører koldt Vand med sig nordfra, og som derfor tilvejebringer lignende Forhold i Havet ved Østisland som dem, der andre Steder findes langt nordligere. Faunaen ved den østlige Del af Nordisland ligner meget Østlandets; ogsaa her optræder mange arktiske Former. Af Fisk, som er særlig karakteristiske for Øst- og Nordlandet, kan nævnes Agonus decagonus, Triglops Pingelii, Centridermichtligs uncinatus og Lumpenus maculatus, som alle er smaa, især arktiske, Ulke- eller Tang- sprælfiske uden nogen økonomisk Betydning. Meget almindelige er ogsaa Havkalen (Somniosus microcephalus), Lodden (Mallotus), Haai- singen (/)/ epanopsetta), den plettede Havkat (Anarrhichas minor), Lycodes Vahlii Reinh., paa grundere Vand ogsaa Rødspætten og Isingen. Om Torskens Forekomst her henvises til femte Kapitel. Endelig fortjener den store Dybvandsreje (Pandalus borealis Kr.) ogsaa at nævnes. Denne Rejeart, der i Skagerrak er Genstand for et i et betydeligt Fiskeri fra norsk Side („Dranimensrægen“ kaldes den dér), er ved Øst- og Nordisland meget almindelig paa Dybder fra ca. 70—ca. 300 Favne paa Slikbund. Saaledes toges bl. a. i Reyöar- fjord paa 70 Favnes Dybde over 1 Va Liter store Eksemplarer af denne velsmagende Reje (paa islandsk „kampalampa“) ved et Træk med Yngeltrawl af kun et Par Minutters Varighed, og overalt fandtes den i 1 orskemaverne i Mængde. Den er ikke Genstand for noget Fiskeri, skønt der utvivlsomt her ved Østlandet maatte kunne *) Johan Hjoht: Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge, Side 17—22, 1902.