Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

fiskes betydelige Mængder af den, baade i de dybere Fjorde og paa Slikbunden i Dybene udenfor Fjordene. Om Fiskebestanden udfor Sydlandet giver de anførte Stationer genneingaaende særdeles god Oplysning, og jeg skal da ogsaa væsent- ligst indskrænke mig til at henvise dertil. Faunaen her og ved den sydlige Del af Vestlandet er meget rig. I al Almindelighed kan den siges at bestaa af nordatlantiske Varmt vandsar ter med Ind- blanding af saadanne, der ogsaa formaar at leve i koldere Vand. Paa do største Dybder (Eks. Stat. 164) træffer vi Former, der gennein- gaaende har en overordentlig stor Udbredelse i Atlanterhavet, tildels endog baade nord og syd for Ækvator, i Overensstemmelse med de ensartede Temperaturer, som raader her i Dybet over meget store Strækninger, og som i Modsætning til Temperaturerne i Dybet udfor Nord- og Østisland (d. v. s. Nord for den undersøiske Højderyg mel- lem Grønland-Island-Færøerne) stedse er over 0° (Se andet Kapitel, Side 6). Ogsaa paa noget lavere Vand (500—KM) Favne) trælles mange Former med sydlig Udbredelse, blandt Fiskene for Eksempel Pig- hajerne Centrophorus squamosus (Gml.) og Centrophorus calceus Lowe1) (se Stat. 170), som først er kendte fra det sydlige Atlanterhav, fra Madeiras og Portugals Kyster, hvor de er Genstand for et ejendomme- ligt Fiskeri, o. fl. a. Ogsaa Størstedelen af de paa endnu lavere Vand (mindre end 100 Favne) forekommende Fisk, hvortil de allerfleste af de økonomisk vigtige Arter hører, gaar betydelig længere mod Syd. Det er saaledes tildels de samme Arter, som forekommer almindeligt i Nordsøen, Skagerrak, omkring Englands, Irlands og Skotlands Kyster, ja nogle endog i Middelhavet (for Eksempel Gadus Poutassou o. a.). Som sagt lever de fleste økonomisk vigtige Fisk paa Dybder mindre end 100 Favne, herfra væsentlig kun undtaget Blaalangen (Molva birkelange), der er en ægte Dybhavsfisk (se for Eksempel Stat. 166, 170), samt Helleflynderen (Hippoglossus vulgaris), Brosmen (Brosmius brosme), Langen (Molva vulgaris) og Skaden (Baja batis), hvilke fire sidstnævnte ogsaa ofte i Mængde gaar ned til Dybder større end 100 Favne (se f. Eks. Stat. 172). Næsten alle de vigtigste Arter findes dog paa lavere Vand. Af saadanne, som forekommer her i Mængde og yngler her, kan først og fremmest nævnes Torsk, Kuller, Sej og Hvilling- (Gadus callarias, aeglefinus, virens, merlangus'), desuden flere Flynderfi.sk som Rødtungen (Pleuronectes microcephalus), Skærisingen (PI. cynoglossus), Rødspætten (PI. platessa), Isingen (PI. limanda), Haaisingen (Drepanopsetta) samt den ejendommelige Glas- hvarre (Zeugopterus megastoma), der er meget almindelig her (se f. Eks. Stat. 173) og ogsaa Genstand for Fiskeri fra Trawlernes Side. ’) Disse to Arter var allerede før „Thor“s Togt kendte fra Sydisland (Se R. Hørking i Fiskeri-Beretning for 1900—1901, Side 207—08, 1902).