Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
En Fisk, som ganske vist ikke har nogen videre økonomisk Betydning,
men som ved vore Undersøgelser har vist sig at være overmaade
almindelig ved Islands Sydkyst, er Torskefisken Gadus Esmarkii (paa
islandsk „spærling“). Af denne er Yngel taget i Hundredevis ved
korte Træk med Yngeltrawlen, ligesom ogsaa ældre Fisk fandtes i
Mængde. Ligeledes er Rødfisken (Sebastes marinus) særdeles hyppig
her ved Sydlandet (Om denne se fjerde Kapitel, Side 46 og Kaartet
Tavle V). For de øvrige Fisks Vedkommende henvises til Stationerne
67, 173, 163.
Blandt de Masser af lavere Dyr, som bragtes op ved vore Traw-
linger udfor Sydlandet, fortjener navnlig et Par Arter at nævnes her,
for det første den saakaldte „norske Hummer“ eller „Jomfru-
hummer“ (Nephrops norvegicus L.), der har vist sig at være over-
ordentlig almindelig her, hvad man tidligere ikke har vidst. Paa flere
af „Thor“ s Stationer Syd for Island, især omkring Westmannaøerne
paa Dybder fra ca. 60—ca. 120 Favne toges den i Mængde i Trawlen,
og sammesteds udgjorde den den væsentligste Del af Torskens Føde.
Paa lignende og tillige paa noget større Dybder fandtes ogsaa her
ligesom ved Østlandet Dybvand s rejer i Mængde. De tilhørte dog
en anden, noget mindre, men iøvrigt som Fødemiddel ogsaa værdi-
fuld Art, Pandalus Bonnieri Caullery. Ligesom den norske Hummer
udgjorde denne Reje en væsentlig Del af Maveindholdet af de Torsk,
som fandtes her paa noget dybere Vand. Begge disse Arters Udbre-
delse er ellers væsentlig sydlig, den „norske Hummer“ findes i Middel-
havet fra det adriatiske Hav østefter og videre op langs Mellem-
europas og Skandinaviens Kyst (endog fundet lige til Nordkap) samt
desuden ved Storbritanien. Pandalus Bonnieri kendtes tidligere fra
Gascognebugten, SW for Irland, Skotland og enkelte Steder ved
Norges Kyst (Drøbak, Sognefjord, Aalesund)*)• Jeg har omtalt disse
to Arters Udbredelse nærmere, fordi de giver os Eksempler paa syd-
ligere Arters Forekomst ved Sydisland. Jo mere Faunaen her bliver
undersøgt, desto mere viser det sig nemlig, at den, og da især om-
kring Westmannaøerne, er rig paa Former ellers hjemmehørende i
mere sydlige Farvande, og dette synes ogsaa tildels at gælde for
Floraens Vedkommende. Aarsagen hertil maa søges i de forholdsvis
meget høje Temperaturer, som paa Grund af den varme Atlanter-
havsstrørns Nærhed Aaret rundt hersker ved Sydislands Kyst (Se herom
nedenstaaende Tabel samt Side 14—15), saa at der herved tilveje-
bringes lignende Betingelser for Livet i Havet her saa forholdsvis højt
mod Nord som dem, man andre Steder først finder under sydligere
Breddegrader. Ligesom for Østlandets ser vi altsaa ogsaa her for Syd-
landets Vedkommende, hvor enorm stor en Rolle Havstrømningerne
spiller for Livet i Havet.
’) Oplysningerne om Udbredelsen skyldes Hr, Dr. phil. H.J. Hansen.