Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

- 32 - gennemløb deres tidligste Udviklingstrin, traadte ind i en frit omdrivende Tilværelse, er bievne pelagiske. Saaledes ser vi, at alle Nyttefiskene paa deres tidligste Udvik- lingstrin som spæde Unger og med enkelte Undtagelser tillige som Æg er pelagiske og ganske uafhængige af Bunden, en Kends- gerning, som enhver, der gennemtænker Sagen, maa kunne forstaa, er uforenelig med den saa ofte udtalte Mening, „at Trawlerne øde- lægger Fiskenes Ynglepladser og Rogn1)“. Thi hvorledes kan en Trawl, der slæbes henover [lavbunden for at fange de store Fisk, som færdes der, tilintetgøre Æggene og den spæde Yngel, som svæver i selve Vandmassen nær ved Overfladen?2). Af hvad der ovenfor blev sagt om Nyttefiskenes pelagiske Leve- vis paa deres første Udviklingstrin følger, at Undersøgelser derover er nøje knyttede til Studiet af Vandmassernes Temperaturer, Salthol- dighed og Bevægelser, med andre Ord til hydrografiske Under- søgelser. Naar Fiskeæggene eller den spæde Fiskeyngel passivt, viljeløst svæver om i Havet, vil det jo udelukkende afhænge af Vandets Bevægelser, Havstrømmene, hvor de føres hen, entern til Steder, der er gunstige for deres fremtidige Udvikling eller til Steder, hvor det modsatte er Tilfældet, hvor de maaske endog gaar til Grunde, fordi de der ikke finder de Kaar, som er nødvendige fol- deres Udvikling. Det er derfor ganske klart, at naar man vil naa til Forstaaelse af de drivende Fiskeæg og Fiskeungers Udbredelse og Forekomst, saa maa hydrografiske Undersøgelser stedse gaa Haand i Haand med de biologiske. Intetsteds gælder dette i højere Grad end for Havene omkring Island, der er saa forskelligartede i hydrografisk Henseende; her har vi varmt Vand ved Syd- og Vestkysten, medens Østkysten og Nordkysten (navnlig den østlige Del af denne) beskylles J) Allerede i Tredserne fremkom den bekendte norske Zoolog G. O. Sars’s inter- essante Opdagelse af, at Torskens Æg svæver frit oin i Vandet. Dette er et Eksempel paa, hvor langsomt selv de betydeligste videnskabelige Opdagelser naar frem til og trænger ind i den almindelige Bevidsthed. 2) En ganske anden Sag er det, at Trawlerne kan gøre og sikkert ogsaa gør megen Skade paa Fiskebestanden, ved at Trawlen foruden store værdifulde Fisk ogsaa fanger større eller mindre Mængder af yngre Fisk, der, efter at deres pela- giske Liv er ophørt, har søgt Bunden, men er for smaa til at have tilstrækkelig Værdi som Fødemiddel, skønt dog undertiden store Mængder heraf bringes i Land og sælges til meget lave Priser. Desuden gaar ogsaa en Del Smaafisk ti] Grunde enten ved at kvæstes i den svære Trawl, medens denne slæbes over Bunden eller hives op, eller ved at man forsømmer at kaste dem overbord, medens de endnu er levende. Hertil kan dog bemærkes, at en stor Mængde Smaafisk utvivlsomt slipper ud gennem Trawlens store Masker, og at det tillige er en Kendsgerning, al de mindre (yngre) Fisk i Reglen opholder sig paa lavere Vand og ofte paa anden Bund end de store (ældre), som er dem, Trawlerne søger. Af disse Grunde er den Tilintetgørelse af Smaafisk, som Trawling nødvendigvis maa medføre, næppe af saa stor Betydning, som man almindelig antager.